Synopsis for Arbejdsgruppen for generelle virkemidler (Del II)

 

Synopsis – generelle virkemidler G/2. møde/7/rev-endelig

 

 

Indholdsfortegnelse

 

II. Arbejdsgruppen for generelle virkemidler *

1. Kommissorium for arbejdsgruppen og arbejdsgruppens sammensætning *

2. Arbejdsgruppens tilrettelæggelse af arbejdet *

3. Gennemgang af virkemidler *

3.1. Økonomiske virkemidler *

3.1.1. Afgifter *

3.1.2. Kvotemodeller *

3.1.3. Nye MVJ modeller/kobling til frivillige initiativer, herunder økologistøtte *

3.2. Regelstyring *

3.2.1. Gødskningsloven og husdyrgødnings- og slambekendtgørelserne *

3.2.2. Anden lovgivning *

3.3. Normative virkemidler *

3.3.1. Bedriftsorienterede næringsstofbalanceregnskaber – herunder grønne regnskaber *

3.3.2. Aftaler med erhvervet (privatisering af miljøreguleringen) *

3.3.3. Målrettet rådgivningsindsats og information *

3.3.4. Mulighed for at fastlægge måltal for udvaskning fra bedriften *

3.3.5. Nye teknologiske muligheder *

3.4. Komparativ analyse *

4. Koblingsmuligheder til regionale virkemidler *

5. Vurdering af virkemidler *

5.1. Miljømæssig effekt *

5.2. Forenklingspotentiale herunder administrative konsekvenser for erhvervet *

5.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser *

5.4. Regionaløkonomiske konsekvenser *

5.5. Samfundsøkonomiske konsekvenser *

5.6. Administrative konsekvenser for det offentlige *

5.7. Statsfinansielle konsekvenser *

5.8. Lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder forholdet til EU-retten (herunder forholdet til nitratdirektivet) *

5.9. Tilbageførsel af eventuelt provenu *

6. Sammenfatning *

 

 

II. Arbejdsgruppen for generelle virkemidler

1. Kommissorium for arbejdsgruppen og arbejdsgruppens sammensætning

Kommissorium mv. gengives.

2. Arbejdsgruppens tilrettelæggelse af arbejdet

Med henblik på at kortlægge, beskrive og analysere såvel eksisterende som mulige alternative generelle reguleringsmodeller for jordbrugets næringsstofbelastning opstiller arbejdsgruppen i kapitel 3 et katalog af virkemidler. Blandt disse virkemidler udvælges et antal virkemidler, som i kapitel 5 gøres til genstand for en komparativ analyse af miljøeffekt og økonomiske konsekvenser, herunder forenklingspotentiale i forhold til såvel erhvervets som det offentliges forbrug af administrative ressourcer. Endvidere beskrives muligheder for at gennemføre en bedriftsorienteret indsats.

I kapitel 4 beskrives mulighederne for at koble generelle og regionale virkemidler sammen.

3. Gennemgang af virkemidler

Kapitlet bygger oven på den generelle – og indledende - Del I, der for alle 3 arbejdsgrupper beskriver den gældende form for regulering. Der foretages i dette kapitel en analyse, hvor effekten af de enkelte virkemidler beskrives på grundlag af tilgængelige data, og hvor mulige regelforenklinger inddrages. Samtidig beskrives reguleringens eller initiativets virkemåde i forhold til den tilsigtede effekt (direkte eller indirekte regulering) og i hvilket omfang, den tilsigtede effekt er opnået eller kan opnås.

I forbindelse med beskrivelsen af eksisterende virkemidler har kapitlet fokus på regelforenklingsmuligheder.

3.1 Økonomiske virkemidler

3.1.1. Afgifter

I dette afsnit redegøres der for forskellige former for afgifter på næringsstoffer, herunder eksempelvis afgiftsmodeller, hvor
- afgiften lægges på handelsgødning,
- afgiften beregnes på grundlag af input/output (pantmodel),
- afgiften lægges på N- og P-tab.

Endvidere beskrives, hvorledes sådanne modeller kan kombineres med modeller, der opererer med en afgiftsfri bundgrænse.
(Tilsvarende afgiftsmodeller for så vidt angår den regionale tilgang analyseres i arbejdsgruppen for regionale virkemidler).

3.1.2. Kvotemodeller

I dette afsnit redegøres der for forskellige modeller for kvotering af tilførsel og/eller fraførsel af næringsstoffer i kombination med fokus på mulighederne for omsættelighed nationalt. (Analyse af muligheder for regionale kvotemodeller udarbejdes i arbejdsgruppen for regionale virkemidler.)

3.1.3. Nye MVJ modeller/kobling til frivillige initiativer, herunder økologistøtte

I dette afsnit beskrives de muligheder, der er inden for EU's landdistriktsforordning for at etablere nye modeller for udbygning/tilpasning af det danske landdistriktsprogram.
Samtidig lægges der bl.a. vægt på at undersøge muligheder for

- i højere grad at støtte de økologiske bedriftsformer, der sikrer den største reduktion i tab af kvælstof og fosfor

- i højere grad at kombinere miljø- og naturmål

3.2 Regelstyring

3.2.1 Gødskningsloven og husdyrgødnings- og slambekendtgørelserne

I dette afsnit beskrives mulighederne for forenkling, idet der i dag i husdyrgødningsbekendtgørelsen og gødskningslovens bestemmelser er regler, der "overlapper". For slambekendtgørelsens vedkommende beskrives forenklingsmulighederne med særlig vægt på at belyse muligheder for forenkling af indberetningskrav.

Fordele og ulemper ved reguleringen beskrives, og effekten af de nugældende regler beskrives.

3.2.2. Anden lovgivning

        I afsnittet gives en kort beskrivelse af landbrugslovens, planlovens og miljøbeskyttelseslovens regler, som har berøringsflader til den generelle regulering af landbrugets håndtering af næringsstoffer. Endvidere berøres den betydning, som forslaget til ændring af den fælles landbrugspolitik kan have for miljøreguleringen.

3.3 Normative virkemidler
3.3.1 Bedriftsorienterede næringsstofbalanceregnskaber – herunder grønne regnskaber

Der har gennem de senere år været øget fokus på at se på hele næringsstofkredsløbet frem for kun én parameter som f.x. udvaskning. Ved på bedriften at holde hus med alle tabsposter og søge at nedbringe input/øge output fra bedriften kan den enkelte be-driftsejer få et relevant styringsredskab til at minimere landbrugsproduktionens påvirkning af omgivelserne (ammoniakfordampning, N-udvaskning, fosforbelastning). Balanceopgørelserne er en integreret del af de frivillige grønne regnskaber.

I dette afsnit vil der være særligt fokus på usikkerheder i opgørelser af balanceopgørelsernes enkelte poster.

Muligheder og begrænsninger, herunder kontrolmæssige aspekter, beskrives med henblik på at kunne vurdere muligheden af og/eller hensigtsmæssigheden i at erstatte eksisterende regler med bedriftsorienterede næringsstofregnskaber. Sådanne bedriftsorienterede regnskaber vil kunne anvendes som instrument i grønne regnskaber, som instrument ved regelstyring og som en del af grundlaget for økonomisk styring.

3.3.2 Aftaler med erhvervet (privatisering af miljøreguleringen)

I afsnittet beskrives mulighederne for udlægning af opgaver samt forskellige former for egenkontrol.

3.3.3. Målrettet rådgivningsindsats og information

I dette afsnit omtales blandt andet muligheden for at anvende demonstrationsbrug og ERFA-grupper. Der trækkes paralleller til virkemidler indeholdt i Pesticidhandlingsplan I og II.

3.3.4. Mulighed for at fastlægge måltal for udvaskning fra bedriften

I afsnittet gennemgås muligheder for at fastlægge måltal for udvaskning på den enkelte bedrift. Der vil være særligt fokus på at koble oplysninger fra gødningsregnskaber med modelberegning af udvaskning sat i relation til forskellige sårbarhedsniveauer inden for forskellige geografiske områder. Landmanden får derved en mulighed for at kende sin "beregnede" udvaskning, og kan opstille sine egne mål for at nedsætte udvaskningen (mål f.eks. i et grønt regnskab).

3.3.5 Nye teknologiske muligheder

I dette afsnit beskrives, hvorledes den tekniske udvikling kan bidrage til reduktion af udledningen af næringsstoffer, herunder beskrivelse af arbejdet med internationale BAT-normer (Best availably Technology).

I afsnittet gennemgås betydningen af

- bedre staldsystemer

- forbedret gødningshåndtering, herunder GPS-anvendelse

- anvendelse af gylleseparation/biogas m.v.

- jordbehandling

- ændret fodring

- planteforædling

-

3.4 Komparativ analyse

I afsnittet gives en skematisk opstilling af de behandlede virkemidler med henblik på udvælgelse af egnede modeller til videre vurdering i kapitel 5.

 

4. Koblingsmuligheder til regionale virkemidler

I kapitlet beskrives muligheder for at koble generelle virkemidler til regionale eller alternativt at udbygge regionale aspekter i eksisterende reguleringer (f.eks. detaljere N-normen yderligere i reglerne om gødningsplanlægning som følge af regionale målsætninger).

       

5. Vurdering af virkemidler

I en fælles undergruppe under de 3 tematiske arbejdsgrupper udarbejdes der en model for, hvorledes den økonomiske og miljømæssige konsekvensvurdering skal gennemføres for alle 3 tematiske arbejdsgrupper, herunder fastlæggelse af oplande og modelbrug, som konsekvensanalyserne skal baseres på.

I kapitel 5 vil der på baggrund af gennemgangen af virkemidler i kapitel 3 samt under hensyntagen til resultaterne af kapitel 4 blive udvalgt en række virkemidler, der indgår i de videre effektvurderinger. Følgende typer forudsættes at indgå i vurderingen:

- nuværende virkemidler

- nye typer af økonomiske virkemidler

- nye typer af normative virkemidler

- nye typer af regulatoriske virkemidler

Med udgangspunkt i de nuværende virkemidlers miljøeffekt (samt effekt af disse virkemidler i en opstrammet form) gennemføres en sammenligning af forskellige typer virkemidler.

De udvalgte virkemidler vil blive vurderet således, at der kan foretages sammenligning på tværs.

Denne sammenligning vil foregå på tre niveauer (scenarier), hvor det ene scenario tager udgangspunkt i et referenceniveau m.h.t. reduktion i udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Referenceniveauet fastsættes således, at det svarer til reduktionen i udledning af næringsstoffer, som forventes opnået ved fastholdelse af den nuværende regulering og ved uændrede parametre i den nuværende regulering.

De udvalgte virkemidler vil herefter blive vurderet i en dosering af de i virkemidlet indeholdte parametre, som resulterer i en reduktion i næringsstofudledning, der svarer til referenceniveauet.

Ved vurderingen vil de i afsnit 5.1 – 5.9 anførte forhold blive beskrevet.

De to øvrige scenarier vil blive fastsat således, at beregningerne gennemføres ud fra en stipuleret yderligere reduktion i udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor).

Alle virkemidler vil herefter blive vurderet i en "dosering" af de relevante parametre, som resulterer i samme yderligere reduktion i udledning af næringsstoffer.

Virkemidlerne analyseres bl.a. med henblik på

- at undersøge, i hvilket omfang de kan tilskynde til en effektiv forvaltning på bedriftsniveau (styring, minimering og overvågning af bedriftens samlede tab af næringsstoffer)

- at udpege de mest omkostningseffektive virkemidler. Der gennemføres en komparativ analyse, hvor de forskellige virkemidler sammenlignes på grundlag af deres implementeringsomkostninger og deres miljøeffekt

Eventuelle erfaringer fra andre landes anvendelse af lignende virkemidler kan inddrages.

 

5.1 Miljømæssig effekt

I dette afsnit belyses miljøeffekten ved at analysere de udvalgte virkemidlers (eller kombinationer af virkemidlers) virkning på:

- udvaskning

- ammoniakfordampning

- ændring i kvælstofbalancen

- ændring i fosfor-balancen

-

Der foretages en vurdering af, hvilken effekt ændringen i udvaskning, ammoniakfordampning m.v. har på miljøtilstanden herunder f.eks. miljøtilstanden i vandløb, søer, indre fjorde, kystnære vande og havet.

I afsnittet beskrives endvidere, hvorledes effekterne af de foreslåede virkemidler mest hensigtsmæssigt kan dokumenteres/moniteres efter iværksættelse. Brug af relevante indikatorer omtales.

Andre effektvurderinger (f.eks. effekter på klima, natur etc.) og forholdet til grundvandsbeskyttelsen kan inddrages.

5.2 Forenklingspotentiale herunder administrative konsekvenser for erhvervet

For udvalgte virkemidler (eller kombinationer heraf) vurderes i dette afsnit hvilket forenklingspotentiale, der kan være i forhold til jordbrugsvirksomhederne (måske også et forenklingspotentiale,der rækker frem i tid, idet der dels relateres til internationale forpligtelser, der foreligger, dels til forpligtelser, der først indtræffer på et senere tidspunkt).

5.3 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I dette afsnit gennemføres en analyse af udvalgte virkemidlers jordbrugsmæssige effekt (eller analyse af kombinationer af flere virkemidler). Mulige konsekvenser kunne f.eks. være stop for udvidelser af animalsk produktion, og at der ikke kan dyrkes hvede af brødhvedekvalitet m.v. Analysen suppleres med økonomiske beregninger af konsekvenser for erhvervet, herunder de administrative omkostninger både for salgs/købsledet og for landmanden.

I analysen foretages endvidere en vurdering af effekten på forskellige driftsgrene.

5.4 Regionaløkonomiske konsekvenser

Her beskrives eventuelle konsekvenser, der særligt rammer visse geografiske regioner, mens andre ikke berøres.

5.5 Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der gennemføres en velfærdsøkonomisk analyse for udvalgte virkemidler (eller kombinationer heraf) med henblik på at belyse de samlede velfærdsøkonomiske konsekvenser (inkl. benefits) for det danske samfund for derved at give grundlaget for efterfølgende politiske prioriteringer.

5.6 Administrative konsekvenser for det offentlige

I afsnittet gennemføres en økonomisk analyse, der omfatter myndighedernes omkostninger til administration og håndhævelse m.v.

5.7 Statsfinansielle konsekvenser

I afsnittet belyses eventuelle statsfinansielle konsekvenser.

5.8 Lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder forholdet til EU-retten (herunder forholdet til nitratdirektivet)

I dette afsnit gennemføres for udvalgte virkemidler (eller kombinationer heraf) en juridisk analyse af, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser – herunder i forhold til EU-retten – valg af virkemidlet vil afstedkomme.

5.9 Tilbageførsel af eventuelt provenu

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af forskellige forslag til anvendelse af et eventuelt provenu. Forslagene vil ikke blive angivet i prioriteringsrækkefølge. Eventuelle EU-statsstøttevinkler vurderes.

 

6. Sammenfatning

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
1. afdeling, 1. kontor
J.nr.: 2001-1125-0018
Revideret de 24. januar 2003
akp/pai