Synopsis for fosforarbejdsgruppen

 

 

Indholdsfortegnelse

 

IV. Arbejdsgruppen for udarbejdelse af en strategi for nedbringelse af landbrugets belastning af vandmiljøet med fosfor *

1. Kommissorium for arbejdsgruppen og arbejdsgruppens sammensætning *

2. Arbejdsgruppens tilrettelæggelse af arbejdet. *

3. Målsætninger for vandmiljøet *

4. Den hidtidige indsats for begrænsning af fosfortabet til vandmiljøet. *

4.1 National regulering og fosfor *

4.2 Internationale erfaringer *

5. Status og fagligt grundlag for fosforbelastningen. *

6. Muligheder for at reducere forbruget og tabet af fosfor fra landbruget. *

6.1 Muligheder for at begrænse tabet af fosfor ved optimering af fodring. *

6.2 Teknologiske muligheder for at begrænse tabet af fosfor. *

7. Muligheder for at reducere tabet af fosfor ved udvaskning, jorderosion og overfladeafstrømning fra risikoarealer. *

7.1 Reduktion af fosfortab fra fosforbelastede arealer *

7.2 Etablering af bræmmer m.v. *

7.3 Jordbehandling og nedbringningsteknikker. *

7.4 Ændret afgrødevalg *

8. Gennemgang af muligheder for en fremtidig fosforregulering af landbruget. *

8.1 Økonomiske virkemidler *

8.2 Regelstyring *

8.3 Normative virkemidler *

9. Miljømæssig vurdering af de belyste virkemidler *

10. Økonomisk vurdering af de belyste virkemidler *

10.1 Erhvervsøkonomiske konsekvenser *

10.2 Regionaløkonomiske konsekvenser *

10.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser *

10.4 Administrative og lovgivningsmæssige konsekvenser *

10.5 Statsfinansielle konsekvenser *

11. Gruppens forslag til en fosforstrategi. *

 

IV. Arbejdsgruppen for udarbejdelse af en strategi for nedbringelse af landbrugets belastning af vandmiljøet med fosfor

  1. Kommissorium for arbejdsgruppen og arbejdsgruppens sammensætning

    Den endelige sammensætning afventer Ligestillingsafdelingens udtalelse

  2. Arbejdsgruppens tilrettelæggelse af arbejdet.

    Arbejdsgrupppen skal udforme et oplæg til en strategi for både en generel og en regional regulering på fosforområdet med henblik på yderligere nedbringelse af fosfortabet fra landbruget. Strategien skal indeholde anbefalinger om, hvordan fosforoverskuddet kan nedbringes, således at tabet til vandmiljøet kan reduceres. Der skal bl.a. indgå overvejelser om hvilke reduktionsmål, hvilke tekniske muligheder og reguleringsform, der mest hensigtsmæssig kan benyttes til at nå fastsatte kvalitetsmål for vandmiljøet. Strategien skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang en nedbringelse af fosfortabet vil medføre ændringer i tabet af kvælstof. Endvidere skal strategien indeholde en vurdering af opnåelse af andre miljø og natureffekter ved en reduktion af fosfor.

    Det overordnede mål er at udarbejde en strategi, der sikrer en udvikling, så den samlede tilførsel af fosfor til landbrugsarealerne i højere grad end i dag harmonerer med den mængde fosfor, som fjernes med afgrøderne. Det er endvidere hensigten at styrke grundlaget for at lokalisere områder, hvor der er en særlig stor risiko for tab af fosfor til vandmiljøet samt til at styrke grundlaget for at identificere tiltag, som kan medvirke til at mindske fosfortabet fra disse områder.

    Der vil være en tæt tilknytning til det arbejde der forestår i henholdsvis arbejdsgruppen for generelle og regionale virkemidler, og der er derfor behov for en tæt koordinering med grupperne, for så vidt angår spørgsmål om regulering af fosfor.

  3. Målsætninger for vandmiljøet

    I kapitlet skal indgå en beskrivelse af hvilken betydning tabet af fosfor fra landbruget har på målopfyldelse i forskellige vandområder herunder grundvand, søer, vandløb, fjorde og kystnære områder. Reduktionsmål for fosfortabet vil blive afdækket i kapitlet.

    Med henblik på fastlæggelse af nationale og/eller regionale mål for fosforbelastningen indgår vurderinger af den aktuelle størrelse af P-puljen i jorden set i forhold til den tilførte og fraførte fosformængde, og således også vurderinger af hvad der er naturgivent i forhold til den nuværende naturtilstand, og hvad der er betinget af landbrugsdrift.

    I kapitlet vil det blive belyst, hvordan fosfortilførslen kan reduceres således, at den samlede tilførsel af fosfor til landbrugsarealerne i højere grad end i dag harmonerer med den mængde fosfor, som fjernes med afgrøderne og dermed reducerer belastningen af vandmiljøet .

    Sammenhæng mellem indsats på fosforområdet og tidsfaktoren i forhold til opnåelse af en ønsket effekt indgår.

    Desuden skal grundlaget for at lokalisere områder, hvor der er en særlig risiko for tab af fosfor til vandmiljøet styrkes, og muligheder for at reducere tab af fosfor fra risikoarealerne analyseres.

    Til belysning af effekten af reduktion af fosfortabet fra landbruget opstilles scenarier, der tager udgangspunkt i forskellige reduktionsmål samt forskellige muligheder for at reducere tabet af fosfor fra landbruget. Scenarierne opbygges ved brug af de forskellige virkemidler, der eksisterer til at nedbringe tabet af fosfor, herunder fodring, teknologiske muligheder og bræmmer, ændret afgrødevalg m.m.

    Forslag samt opstilling af scenarier foretages af fosfor undergruppen P-U-1.

    De udarbejdede scenarier skal ses i tæt sammenhæng med de scenarier der udarbejdes i forbindelse med arbejdsgruppen for regionale virkemidler. I de omtalte scenarier tages der udgangspunkt i forskellige muligheder for at reducere tabet af nitrat og fosfor i en regional sammenhæng via økonomiske virkemidler, regelstyring og normative virkemidler

  4. Den hidtidige indsats for begrænsning af fosfortabet til vandmiljøet.

    I kapitlet skal beskrives den hidtidige indsats for begrænsning af landbrugets tab af fosfor.

    1. National regulering og fosfor

      På landbrugsområdet beskrives, hvordan forbrug af fosfor hidtil har været reguleret direkte og indirekte via f.eks. slambekendtgørelsen, husdyrgødningsbekendtgørelsen, gødskningsloven, fodringsoptimering, brak- og bræmmebestemmelser, MVJ-ordninger m.v.

      Den hidtidige indsats i forbindelse med rensning af byernes og industriens spildevand og den hidtidige indsats i forhold til den spredte bebyggelse beskrives ligeledes.

      Internationale forpligtelser på fosforområdet omtales.

    2. Internationale erfaringer

    I dette kapitel beskrives udenlandske erfaringer med regulering af landbrugets fosfortab.

  5. Status og fagligt grundlag for fosforbelastningen.

Udviklingen i landbrugets forbrug og overskud af fosfor (husdyrgødning, handelsgødning, indkøbt foder, foderfosfat, slam m.v.) skal beskrives i dette afsnit. Endvidere skal status for tabet af fosfor fra landbruget til vandmiljøet, herunder betydningen i forhold til tab fra andre fosforkilder gennemgås. Følgende skal bl.a. indgå:

  • Status for sammenhængen mellem fosforoverskud (fosfortal) på marken og forekomsten af fosfor i vandmiljøet, herunder i hvilket omfang mætningsniveauet på markniveau er nået
  • Udviklingen i forekomst af fosfor i grundvand, ferske vande og fjorde m.v.
  • Miljøeffekter af fosfor, herunder fosfors betydning for målopfyldelse i søer og kystnære områder m.v. Her anvendes det allerede udarbejdede notat fra DMU/DJF. P-belastning fra landbruget sættes i relation til P-belastning fra andre forureningskilder (spildevand).

 

  1. Muligheder for at reducere forbruget og tabet af fosfor fra landbruget.

    En fremtidig indsats for at reducere landbrugets tab af fosfor til vandmiljøet kan være flerstrenget. Et mål kan f.eks. være, at skabe bedre balance mellem den mængde fosfor der tilføres afgrøderne, og den mængde der fjernes med afgrøderne.

    Et andet mål at lokalisere arealer - "risikoarealer", hvor der er særlig risiko for tab af fosfor (partikulært og opløst) til vandmiljøet. Blandt disse arealer kan der være områder, hvor der vil være mulighed for at gøre en indsats "her og nu" med henblik på at reducere tabet.

    I kapitlet skal 'en bedre balance' mellem tilførsel og fraførsel af fosfor defineres.

     

    1. Muligheder for at begrænse tabet af fosfor ved optimering af fodring.

      Der eksisterer forskellige muligheder, som kan medvirke til at nedbringe landbrugets forbrug af fosfor og til at reducere landbrugets tab af fosfor til omgivelserne. Der er blandt andet mulighed for at øge fosforudnyttelsen i foder, og dermed reducere fosforudskillelsen i gødning.

      Mulighederne for at reducere tildeling af fosfor gennem forbedrede fordringsnormer og fasefodring beskrives samt de hidtidige erfaringer hermed. Ændret fodring ved en erstatning af foderfosfat med anvendelse af fytase beskrives ligeledes.

      Mulighederne for at forøge P-tilgængelighed i foderet, herunder bioteknologiske muligheder beskrives.

    2. Teknologiske muligheder for at begrænse tabet af fosfor.

    Muligheder for at forbedre fordelingen af fosfor fra husdyrgødning ved tekniske løsninger beskrives i dette afsnit. Bl.a. beskrives nedenstående teknikker:

    - Gylleseparering (høj- og lavteknologisk)

    - Forbedret spredningsteknik

    - Placeringsgødskning

  2. Muligheder for at reducere tabet af fosfor ved udvaskning, jorderosion og overfladeafstrømning fra risikoarealer.

    Risikoarealer defineres som arealer, hvor der generelt er øget risiko for tab af fosfor til vandmiljøet.

    Muligheder for at begrænse fosfortabet fra risikoarealer beskrives. Med henblik på at finde områder, hvor der bl.a. er mulighed for at gennemføre en "her og nu indsats", gennemføres en national kortlægning af risikoarealer, hvor der er en særlig risiko for tab af fosfor ved udvaskning, jorderosion og overfladeafstrømning.

    For at kunne definere risikoområder skal det bl.a. beskrives, hvilke forhold der karakteriserer de arealer (eller oplande), hvor fosfor udgør en særlig risiko for vandmiljøet. Risikoarealerne skal kunne klassificeres i forhold til blandt andet jordtype, fosforindhold (evt. beskrivelse vha. fosfortal), dræningstilstand, hældning m.v. for at kunne udtrykke potentialet for tab af såvel opløst som partikelbundet fosfor.

    Ved vurdering og beskrivelse af risikoarealer skal afstand til recipient indgå.

    1. Reduktion af fosfortab fra fosforbelastede arealer

      I afsnittet beskrives de fosforbelastede arealers udbredelse både størrelsesmæssigt og geografisk udbredelse. En vurdering af belastningen foretages samt muligheder for reduktion af tab af fosfor fra arealerne. Forskelle i driftsformers indvirkning på fosforbelastningen belyses endvidere i dette afsnit.

    2. Etablering af bræmmer m.v.

      I afsnittet beskrives effekterne ved etablering af bræmmer, ekstensivering af arealer i ådale, etablering af vådområder, herunder mulighederne for at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløbene.

    3. Jordbehandling og nedbringningsteknikker.

      Alternativ jordbehandling og nedbringningsteknikker til reduktion af marktabet af fosfor beskrives. Det vurderes i dette afsnit, hvilke jordbehandlingsmetoder/nedbringningsteknikker, der erfaringsmæssigt (i praksis i Danmark eller i udenlandsk litteratur), har vist at kunne reducere overfladeafstrømningen.

    4. Ændret afgrødevalg

    Her beskrives mulighederne for at ændre afgrødevalget på risikoarealer med henblik på i særlig grad at nedsætte det overfladiske tab af fosfor.

  3. Gennemgang af muligheder for en fremtidig fosforregulering af landbruget.

    I dette afsnit belyses muligheder for at regulere landbruget med hensyn til fosfor ved økonomiske virkemidler, regelstyring, og frivillige aftaler.

    Afsnittet skal koordineres med aktiviteter i de 2 øvrige tematiske arbejdsgrupper samt i særlig grad den undergruppe, der skal vurdere afgiftsspørgsmål m.m.

    1. Økonomiske virkemidler

Muligheder for at anvende økonomiske virkemidler med henblik på reduktion af landbrugets tab af fosfor belyses via følgende:

  • Ved brug af afgifter
  • Ved brug af omsættelige kvoter
  • Andre økonomiske virkemidler
    1. Regelstyring

Muligheder for at anvende regelstyring med henblik på minimering af fosfortab, herunder:

  • Mark og gødningsplaner/bedriftskvoter, grønne regnskaber
  • Husdyrgødningsbekendtgørelsen/harmoniregler
  • Muligheden for en regionaliseret regulering for yderligere nedbringelse af fosfortabet fra landbruget til vandmiljøet
    1. Normative virkemidler

Her belyses mulighederne for at fremme frivillige initiativer til reduktion af landbrugets tab af fosfor. Idet fokus særligt skal rettes mod de sårbare områder/risikoarealerne, kan der blive tale om

  • Muligheder i landdistriktsordningen
  • Mulighederne i hektarstøtteordningen
  • Andre ordninger
  1. Miljømæssig vurdering af de belyste virkemidler

    I kapitlet foretages en miljømæssig vurdering af effekten af udvalgte virkemidler belyst i kapitel 6 og 7 til reduktion af landbrugets tab af fosfor. I kapitlet beskrives den miljømæssige effekt, i relation til udvaskning og overfladeafstrømning samt i forhold til vandkvaliteten i grundvand, vandløb, søer og i havet. Relationen til amternes og kommunernes indsats i relation til grundvandsbeskyttelse omtales.

    Ligeledes beskrives i hvilket omfang en nedbringelse af fosfortabet vil medføre ændringer i tabet af kvælstof. Virkemidler til at nedbringe fosfortabet vil indirekte kunne influere på mulighederne for at tildele kvælstof. En regulering af fosfortildelingen i handelsgødning behøver ikke at være begrænsende for mulighederne for at tildele kvælstof. Imidlertid vil en stramning af harmonikravene influere på mulighederne for såvel kvælstof som fosfortildelingen i husdyrgødning.

    Endvidere skal der foretages en vurdering af opnåelse af andre miljø og natureffekter ved en reduktion af fosfor.

    Det belyses endvidere hvilke dyreetiske/dyrevelfærdsmæssige begrænsninger, der er for reduktion i fosfortilførslen via foder.

    I kapitlet skal endvidere indgå beskrivelser af, hvorledes effekterne af de udvalgte virkemidler mest hensigtsmæssigt kan moniteres efter iværksættelse. Brug af relevante indikatorer omtales.

  2. Økonomisk vurdering af de belyste virkemidler

    Her gennemføres økonomiske analyser med henblik på, at udpege de mest omkostningseffektive virkemidler for reduktion af fosfortabet fra landbruget. Der gennemføres en komparativ analyse af de forskellige virkemidler, og der gennemføres med udgangspunkt i den foreslåede nationale/regionale målsætning i kapitel 3 analyser af en række scenarier

    For virkemidlerne udarbejdes endvidere konsekvensanalyser svarende til afsnit10.1–10.5.

    1. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

      Konsekvenser for de forskellige driftsgrene vurderes.

    2. Regionaløkonomiske konsekvenser
    3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
    4. Administrative og lovgivningsmæssige konsekvenser
    5. Statsfinansielle konsekvenser
  3. Gruppens forslag til en fosforstrategi.

I gruppens forslag skal bl.a. indgå vurderinger af mulighederne for kortsigtede og langsigtede indsatsmuligheder. Gruppen skal endvidere pege på mulige virkemidler og reguleringsformer, hvorigennem strategien skal gennemføres

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
1. afdeling, 1. kontor
J.nr.: 2001-1125-0017
Senest revideret 31. januar 2003/endelig

 

Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
J.nr.: SN 2001-0129-0022