Synopsis for den fælles del af afrapporteringen (Del I)

 

 

G/2.møde/6/rev-endelig

 

Indholdsfortegnelse

 

I. Fælles baggrundstemaer for de 3 arbejdsgrupper *

1. Indledning *

1.1. Iværksættelse og tilrettelæggelse af arbejdet *

1.2. Resumé *

2. Grundlaget for det samlede udredningsarbejde *

2.1. Historik *

2.2. Naturens og miljøets samfundsmæssige betydning *

2.3. Miljøets tilstand. Den aktuelle belastning af næringsstoffer *

2.4. Den miljømæssige regulering af landbruget *

2.5. Internationale rammer *

2.6. Landbrugssektorens samfundsmæssige betydning *

2.7. Sammenhængen mellem udviklingen i landbrugets produktionsforhold og natur- og miljøtilstanden *

2.8. Reguleringen af landbrugsproduktionen i udvalgte nabolande *

2.9. Regeringens øvrige initiativer *

3. Overordnede overvejelser om regulering af miljøforhold *

II. Delrapport fra arbejdsgruppe 1: Generelle virkemidler (se synopsis) *

III. Delrapport fra arbejdsgruppe 2: Regionale virkemidler (se synopsis) *

IV. Delrapport fra arbejdsgruppe 3: Udarbejdelse af fosforstrategi (se synopsis) *

V. Syntese af rapporten *

 

I. Fælles baggrundstemaer for de 3 arbejdsgrupper

1. Indledning
1. Iværksættelse og tilrettelæggelse af arbejdet

Beskrivelse af den politiske baggrund og beslutning om nedsættelse af tre arbejdsgrupper. Der nedsættes en række tværgående undergrupper, som udarbejder delrapporter af relevans for alle tre arbejdsgrupper (F-grupper). Endvidere nedsætter hver af de tre arbejdsgrupper efter behov undergrupper til afdækning af problemstillinger med relevans for henholdsvis arbejdsgruppen for generelle virkemidler (G), arbejdsgruppen for regionale virkemidler (R) og arbejdsgruppen for fosfor (P).

 

2. Resumé

2. Grundlaget for det samlede udredningsarbejde

Som baggrund for de tre tematiske arbejdsgruppers rapporter beskrives i det følgende den historiske referenceramme og aktuelle forhold, som har relevans for mulige reguleringsinitiativer.

1. Historik

I et indledende afsnit beskrives den indsats, der i medfør af tidligere vandmiljøplaner og andre indsatsplaner er gjort for at begrænse landbrugets påvirkning af vandmiljøet. Afsnittet beskriver udviklingen fra NPO-handlingsplanen i 1984 til ammoniakhandlingsplanen og midtvejsevalueringen af VMP II i 2001. De forskellige andre kilder til belastning af vandmiljøet, herunder belastning fra spredt bebyggelse, byspildevand, trafik og industri berøres også. Endvidere omtales trends i udviklingen og præsentationen af vandrammedirektivet som en ny reguleringsramme.

2. Naturens og miljøets samfundsmæssige betydning

I dette afsnit beskrives naturens og miljøets betydning for samfundet. Ressourceforbrug, landbrugsudvikling m.m. diskuteres i forhold til værdien af natur og miljø, herunder om præmisserne - dvs. krav og holdninger til natur og miljø - ændrer sig, samt mulighederne for at dokumentere påvirkning og værdier. Kulturlandskabets betydning, befolkningens muligheder for at komme ud i naturen og retten til rent drikkevand berøres. Endvidere berøres befolkningens interesse for og forventninger til naturkvalitet, biodiversitet, landskabets æstetiske og historiske værdier (kulturminder og –landskab) samt krav til dyrevelfærd, herunder nogle af de dilemmaer, der kan opstå mellem forskellige interesser (f.eks. dyrevelfærd/ammoniakfordampning).

3. Miljøets tilstand. Den aktuelle belastning af næringsstoffer

Afsnittet indeholder en gennemgang af miljøets tilstand (vandmiljø, natur og atmosfære) og den påvirkning, som landbruget og andre kilder forårsager, herunder mulighederne for at dokumentere påvirkningen. Udgangspunktet er bl.a. Danmarks Miljøundersøgelsers årlige rapport om den aktuelle tilstand i vandmiljøet, hvor der også gøres status over udledningen af næringsstoffer fra forskellige kilder. Spørgsmål om Danmarks bidrag til miljøpåvirkningen af de indre danske farvande og havet behandles også.

 

4. Den miljømæssige regulering af landbruget

Den nuværende danske model for regulering af landbrugets håndtering af næringsstoffer beskrives (regelstyring, direkte og indirekte regulering)

Afsnittet skal indeholde en beskrivelse af landbrugets generelle næringsstofbelastning - diffus eller punktkilde belastning - og hvad det betyder for, hvordan denne udledning/belastning kan reguleres.

 

5. Internationale rammer

I dette kapitel beskrives rammerne for den internationale miljøregulering af landbruget. Her tænkes bl.a. på Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet, IPPC direktivet mm. Endvidere beskrives de direktiver, som har en mere indirekte effekt på landbrugsdriften, eksempelvis Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet m.m. EU's landbrugspolitik (pris- og markedspolitik, landdistriktspolitik, integration af miljøhensyn) er central i denne sammenhæng, idet landbrugets drift samt miljøforhold i høj grad er under indvirkning fra landbrugspolitikken. Endvidere omtales rammer for internationale miljømål f.eks. HELCOM og OSPAR og EU-strategien for bæredygtig udvikling m.m.

 

6. Landbrugssektorens samfundsmæssige betydning

Beskrivelse af landbrugserhvervets relative bidrag til BNP og udviklingen i de enkelte driftsgrene (kvæg-, svine- og planteavlsbrug). I tilknytning hertil beskrives den direkte og indirekte beskæftigelse, der er affødt af landbrugsproduktionen, samt erhvervets betydning for valutaindtjeningen. Endvidere beskrives landbrugserhvervets betydning for en bæredygtig udvikling og levende landdistrikter (bondekultur/-traditioner) og den voksende forståelse af landbrugserhvervets multifunktionelle betydning.

 

7. Sammenhængen mellem udviklingen i landbrugets produktionsforhold og natur- og miljøtilstanden

Afkobling af vækst i landbruget sammenholdt med miljøbelastningen samt afkobling af forholdet mellem nuværende direkte støtte og produktion beskrives. Endvidere beskrives en omlægning af støtten med henblik på en øget integration af natur og miljø i landbrugssektoren.

Endvidere indgår:

  • Klimaændringer - herunder landbrugets nationale påvirkning af klimaet og klimaforandringernes betydning for landbrugets tab af næringsstoffer - og den afledte miljøeffekt
  • Interaktion mellem miljømæssige normer og teknologisk udvikling (nye normer fremmer udviklingen af ny teknologi og ny teknologi kan åbne for nye normer)
  • Planteforædling
  • Dyrevelfærd
  • Ændringer i fodringen af husdyr
  • Biodiversitet
1. Reguleringen af landbrugsproduktionen i udvalgte nabolande

Reguleringsforholdene for Holland, Belgien, Frankrig og evt. UK kan indgå ved en komparativ analyse, og belastningsforholdene kan i relevant omfang inddrages.

I forbindelse med en vurdering/analyse af kilderne til afstrømning af næringsstoffer til vandmiljøet beskrives belastningsforholdene og reguleringen af næringsstofafstrømningen for nabolande med afstrømning til Østersøen (Sverige, Polen og Nordtyskland).

 

2. Regeringens øvrige initiativer

I dette kapitel beskrives de initiativer, som allerede er sat i gang, og som er på bedding på nuværende tidspunkt. Herunder den kommende handlingsplan for biodiversitet, naturredegørelsen og regeringens strategi for bæredygtig udvikling.

Regeringen har i øvrigt iværksat en række initiativer med henblik på at fremme borgernes virkelyst og begrænse de administrative byrder hos såvel den enkelte borger som de offentlige myndigheder, som også kan indgå her:

- Vækst med vilje

- Regelforenkling

- Grøn Markedsøkonomi

- Udvalgsarbejder om den administrative struktur (Strukturkommissionen).

 

3. Overordnede overvejelser om regulering af miljøforhold

På baggrund af erfaringer med 15 års regulering af landbruget og mål og erfaringer med at integrere miljø- og naturbeskyttelsen, præsenteres overvejelser om fordele og ulemper ved forskellige reguleringsformer.

Overvejelser om, hvordan en generel regulering og en regional regulering påvirker den enkelte, skal beskrives. Ved generel regulering bliver alle 'begrænset' i et mindre omfang, og ved en regional regulering bliver indsatsen koncentreret om få.

Proportionalitet i forbindelse med en bestemt regulering, generel som regional, skal også indgå i en sådan vurdering. Endvidere berøres forenklingsaspektet og forholdet til anden arealregulering.

Endelig anføres der overvejelser om betydningen/værdien af tilgængelige data, der kan dokumentere sammenhængen mellem regulering og virkning.

 

II. Delrapport fra arbejdsgruppe 1: Generelle virkemidler (se synopsis)

III. Delrapport fra arbejdsgruppe 2: Regionale virkemidler (se synopsis)

IV. Delrapport fra arbejdsgruppe 3: Udarbejdelse af fosforstrategi (se synopsis)

V. Syntese af rapporten