Resumé af 4. møde i arbejdsgrupperne for de generelle og regionale virkemidler 2. maj 2003.

 

Tilstede

Jørgen Dan Petersen, Amtsrådsforeningen, Hans Nielsen, Det Økologiske Råd, Henning Mørk Jørgensen og Michael Minter, Danmarks Naturfredningsforening, Jacob H. Simonsen, Kommunernes Landsforening, Heidi Alsing, Niels Peter Nørring og Johnny Andersen, Dansk Landbrug, Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, Sune Impgaard og Flemming Pedersen, Finansministeriet, Hans Larsen og Anne Kirstine Krog, Skatteministeriet, Tony Christensen, Miljøstyrelsen, Pieter Feenstra (formand), Anni Kær Pedersen og Poul Arne Iversen, Fødevareministeriets departement, Søren Søndergaard Kjær (formand), Mads Leth-Petersen, Pernille Weile og Kitt Bell Andersen, Miljøministeriet samt Villy Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning.

Dagsorden

  1. Velkomst.

  2. Godkendelse af dagsorden

  3. Drøftelse af udkast til afrapportering af Del I

  4. Præsentation og drøftelse af udkast til rapport fra Balancegruppen

  5. Præsentation og drøftelse af udkast til rapport fra Skattegruppen

  6. Orientering om projekt med Danmarks Miljøundersøgelser/Dansk Hydraulisk Institut om miljøeffektvurderinger

  7. Eventuelt

Ad 1 og 2 Velkomst og godkendelse af dagsordenen

Formændene Søren Søndergaard Kjær, Skov- og Naturstyrelsen og Pieter Feenstra, Fødevareministeriet bød velkommen.

PF pointerede, at afrapporteringen fra de tekniske undergrupper er disse gruppers eget ansvar, og at de tematiske arbejdsgrupper alene hæfter for "egne" papirer.

Dagsordenen blev godkendt.

 

Ad pkt. 3 Drøftelse af udkast til afrapportering af Del I

SSK indledte gennemgangen af det udsendte udkast med at bemærke, at der var tale om et første udkast, som ville blive justeret i forhold til den udvikling af gruppernes egne vurderinger, og udviklingen i omverdenen, der finder sted, og at et endeligt udkast vil blive forelagt grupperne i september 2003.

 

Bemærkninger til de enkelte afsnit :

(Anvendelse af kursiv tekst indikerer, at der er tale om en aktuel leveranceforpligtelse)

Ad 2.1.

  • Mere historie om udviklingen på landbrugsområdet (opdyrkning, afvanding, intensivering)

  • Tabeller med nøgletal for omkostninger ved reguleringen

  • Omtale af grundvandsaspektet i VMP II

  • Nøjere angivelse af udgangsåret for NPO-redegørelsen og dermed for VMP II

  • Omtale af økologisk jordbrugsproduktion

  • Bedre sammenhæng i afsnit 2.1.9. og 2.1.2 om omkostninger

  • KL og ARF leverer bidrag om" succesen" med kommunale spildevandsplaner/amtslige recipientkvalitetsplaner

  • MST leverer bidrag om VRD og spildevand og supplerer med formuleringer til afsnit 2.1.6

Ad 2.2.

  • Bæredygtighedsbegrebet bør beskrives bredere – ikke kun som ægte opsparing, men også ved konsekvenser af ikke opfyldte målsætninger

  • Landbrugets betydning i samfundet bør indgå i beskrivelsen (Sekretariatet kontakter Finansministeriet herom)

  • Mere om naturkvalitet

Ad 2.3.

  • Landbrugets andel af belastningen bør beskrives, herunder for kystnære hhv. åbne farvande

  • Omtale af målsætninger, som kan være uopfyldelige, - især for visse vandløb

  • Forholdet til VRDs kvalitetskriterier

  • Udledning fra spredt bebyggelse

  • Grundvand – ikke kun som drikkevand, men i forhold til naturen

  • Klimaets betydning

  • Sammenhæng mellem påvirkning og tilstand bør beskrives

  • Generelt bør afsnittet opkvalificeres da det danner grundlag for de tre arbejdsrapporter

  • Beskrivelser vedr. tiltag og effekt heraf ved implementering af NOVA/NOVANA bør beskrives

Ad 2.4.

  • Forskrifternes titler og datoer skal tjekkes

  • Økologiregler skal beskrives

  • Afsnittet kan forkortes for at undgå gentagelse i Del II (f.eks. MVJ-delen)

Ad 2.5.

  • Politiske målsætninger i f.x. OSPAR, HELCOM og EU's bæredygtighedsstrategi skal med

  • Omtale af andre og kommende EU-direktiver

  • Beskrivelse af Danmarks førerposition mht. opfyldelse af direktiver – Danmarks særlige fysisk/geografiske forhold

  • Størrelsen af landbrugsareal omfattet af Natura 2000

  • MST supplerer med tekst vedr. Vandramme-, Spildevands- og Drikkevandsdirektivet

  • SNS bidrager med tekst til afsnit 2.5.2 vedr. VVM screeninger

Ad 2.6.

  • Formuleringen af de/det sidste afsnit revurderes

Ad 2.7.

  • Omtalen af biodiversitet på landbrugsarealer er for tynd

  • Omtalen af biodiversitet er for ensidigt rettet mod landbrugsarealer

  • Betydningen af planteforædling (GMO)

  • Mere om økologi

  • 2.7.5.er for ensidig – indsatsen bør afspejles

  • Klimaafsnittet bør revurderes – for meget om lattergas

  • Dyrevelfærd tydeliggøres

  • Mere om omkostninger og konkurrenceforvridning

  • Lattergas fra vådområder?

Ad 2.8.

  • Der indledes med at afsnittet er beskrevet i forhold til implementering af Nitratdirektivet

  • En mere generel beskrivelse af regulering af landbruget i andre lande fx Sverige eller UK bør fremgå.

  • Nøgletal for de lande, der omtales, - i det omfang, der kan sammenlignes med DK

  • Omkostninger bør med

  • Støtteordninger bør medtages

  • Danske værdier bør fremhæves

  • Sekr overvejer en runde med indhentning af supplerende oplysninger

Ad 2.9.

  • Aktualiseres i september

Ad 3.

  • Fokusering på problemer, som generelle instrumenter ikke kan løse, i stedet for at fremhæve de store puljer, som generelle instrumenter kan løse

  • Det bør afspejles at målsætning for udledning af kvælstof mm. i høj grad afhænger af internationale målsætninger

  • Spørgsmål om kvælstoffikserende planter

  • Under afsnit 3.3 bør afledte effekter på fødevareindustrien medtages

  • Sidste sætning i afsnit 3.5 bør omformuleres da der ikke er tilslutning til den valgte fornmulering

  • Finansministeret leverer faglige kommentarer

Yderligere skriftlige kommentarer skal være sekretariatet i hænde senest den 16. maj 2003.

 

Ad pkt. 4. Præsentation og drøftelse af udkast til rapport fra Balancegruppen

Formanden for Balancegruppen, Villy Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, gennemgik rapportudkastets hovedpunkter.

Undersøgelser af bedriftsbalanceopgørelser viser, at kvælstofoverskuddet er proportionalt med antallet af DE pr. ha og at der forekommer forskelle på op til 75 kg N/ha i overskud på bedrifter inden for samme driftsgren.

Om balanceopgørelsers anvendelighed konkluderede Villy Jørgensen , at

  • Balanceopgørelsen er en god indikator for tabspotentialet, og at den sandsynligvis kan anvendes som led i regulering

  • Balanceopgørelsen fremtidigt vil kunne anvendes i regional regulering, er motiverende og udviklende for driftsledelsen og egnet til estimering af tabsposter

  • Der er behov for yderligere modeludvikling, afprøvning i pilotprojekter og nærmere fastlæggelse af tabsposter, førend balanceopgørelsen kan implementeres som reguleringsinstrument

Kommentarer fra grupperne:
- Generelt:

  • Økologi børe indarbejdes i udkastet

  • Hvor meget bureaukrati er der knyttet til opgørelserne

  • Hvordan håndteres beholdningsforskydninger?

  • Datakvalitet

  • Miljøeffekter bør også belyses i rapporten

- Implementering:

  • Opmærksomhed på, hvilket formål en implementering skal have, - grundlag for afgift eller som led i rådgivning og driftsledelsesudvikling

  • Ved en regional regulering er det nødvendigt med fordeling af tabsposter, men det er også nødvendig ved en generel eller den nuværende regulering

  • Betydning af interne bevægelser i balancen (kvælstoffikserende planter mv.)

  • Ejerskifte, bortforpagtning af jord mm., hvorledes håndteres i dette i balanceopgørelsen?

  • Væsentligt at beskrive tidshorizonten for balanceopgørelsen

  • Effekten af anvendelse af balanceopgørelser skal kunne vurderes/moniteres.

Arbejdsgrupperne opfordrede Balancegruppen til at arbejde videre med fokus på fordeling af næringsstoftabet på tabsposter, pilotprojekter og implementeringsmuligheder og -værktøjer.

Yderligere skriftlige kommentarer skal afgives til Villy Jørgensen senest den 12. maj 2003.

 

Ad pkt. 5. Præsentation og drøftelse af udkast til rapport fra Skattegruppen.

Formanden for Skattegruppen, Hans Larsen, Skatteministeriet, gennemgik det udsendte statusnotat om gruppens arbejde.

Der mangler endnu centrale dele af rapporten, så det er endnu ikke muligt at fremkomme med konklusioner.

Kommentarer:

  • Der bør skæres ned på N og P afsnittene

  • Den regionale effekt – natur og miljø effekt bør indgå i rapporten

  • Vigtigt at der ses på de rigtige modeller

  • Tilbageføring af provenue skal behandles evt. også forvridningsrisici

  • Kombinationsmodeller balance/kvoter mangler

  • Afgifter ikke egnede til regional regulering

  • Muligheder eller barrierer ved brug af omsættelige kvoter i forhold til regionale reguleringsbehov bør beskrives samt administrative konsekvenser herved

Skriftlige kommentarer skal afgives snarest muligt til Hans Larsen.

Skattegruppens afrapportering vil blive behandlet genoptager på er senere møde i arbejdsgrupperne.

 

Ad pkt. 6.

SSK oplyste, at Miljøministeriet og Fødevareministeriet har fundet en samlet bevilling på 1,8 mio. kr. til finansiering af projekt vedr. miljøeffektvurdering, der foretages af Danmarks Miljøundersøgelser og Dansk Hydraulisk Institut, og som især ser på fosforproblematikken.

Projektbeskrivelsen foreligger i uge 19.

Mulighederne for finansiering af at lade et projekt om Odense Fjord indgå i arbejdet vil blive nærmere undersøgt.

 

Ad pkt. 7. Eventuelt

SSK oplyste, at

  • Forskningsinstitutterne vil blive anmodet om at vurdere betydningen af at fastsætte et loft over husdyrtallet

  • Der afholdes et ekstra møde i de to arbejdsgrupper. Datoerne 25 og 27 juni undersøges

  • Bemærkninger, der er modtaget fra ARF, DL og DN til Danmarks Miljøundersøgelsers miljøeffektnotat vil blive indarbejdet, hvorefter notatet vil blive tilgængeligt på internettet

  • Scenariepapirerne, der er modtaget fra DN og DL vil indgå i arbejdet

  • Der vil blive udarbejdet et notat om grundvand.