Resumé af 5. møde i fosforgruppen – VMP III den 18. juni 2003

 

Tilstede

Jørgen Dan Petersen, Amtsrådsforeningen, Hans Nielsen, Det Økologiske Råd, Henning Mørk Jørgensen og Lars Kamp Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Helene Sneftrup Jensen, Kommunernes Landsforening, Niels Peter Nørring og Flemming L. Sørensen, Dansk Landbrug, Pieter Feenstra (formand), Anni Kær Pedersen og Poul Arne Iversen, Fødevareministeriets departement, Søren Søndergaard Kjær (formand), Pernille Weile, Hans Kjær og Mads Leth Petersen, Miljøministeriet.
Jørgen F. Hansen, Hanne Damgaard Poulsen og Jakob Sehested, Danmarks JordbrugsForskning.
Afbud fra Sybille Kyed, Økologisk Landsforening og Kitt Bell Andersen, Skov- og Naturstyrelsen.

 

Dagsorden

 

1. Velkomst.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Præsentation og drøftelse af udkast til afrapportering fra Fosforundergruppen:

a: Udeståender i udkast til rapport fra Fosforundergruppen (opfølgning på sidste møde), v/

Jørgen F. Hansen

b: Foderoptimering v/ HanneDamgaard Poulsen og Jakob Sehested

4. Eventuelt

 

Ad 1 og 2) Velkomst og godkendelse af dagsordenen

Formanden Pieter Feenstra, Fødevareministeriet, bød velkommen og foreslog, at behandlingen af dagsordenens punkter 3a og 3b blev foretaget i omvendt rækkefølge. Med denne ændring blev dagsordenen godkendt.

 

Ad 3) Drøftelse af udkast til afrapportering fra Fosforundergruppen

 

Ad b: Foderoptimering

Hanne Damgaard Poulsen og Jakob Sehested redegjorde for den del af rapporten, der er rettet mod

mulighederne for gennem fodringsmæssige tiltag at begrænse fosfortilførslen til landbrugsjorden.

Gennemgangen disponeret i følgende hovedpunkter:

- Beskrivelse af husdyrenes aktuelle fosforudnyttelse

- Beskrivelse og vurdering af mulige fodringsmæssige tiltag til forbedring af husdyrenes fosforudnyttelse

- Beskrivelse af mulighederne for at forbedre fosfortilgængeligheden i foderstofferne gennem planteforædling, herunder bioteknologiske muligheder.

- Vurdering og udarbejdelse af mulige forslag til virkemidler med kortsigtet, mellemlang- og langsigtet effekt på nedbringelsen af fosforindholdet i husdyrgødningen.

Det kan konkluderes, at der fortsat er et betydeligt behov for mere viden om husdyrenes fysiologiske behov for fosfor og fordøjeligheden af fosfor, ligesom der mht. valg af råvarer til foder, herunder tilskud af mineralske foderfosfater og fytase, varmebehandling, vådfodring og anvendelse af fermenteret foder m.v. er baggrund for yderligere vidensindsamling og forskning.

Det vurderes allerede på baggrund af den eksisterende viden, at der er potentiale for reduktion af fosforanvendelsen. Det nuværende forbrug af foderfosfat ligger på ca. 17.800 tons P.

På kort sigt var vurderingen, at anvendelsen af foderfosfat vil kunne reduceres med ca. 60 pct.

For økologiske bedrifter må der ikke anvendes mikrobiel fytase. Der forventes en lidt lavere gennemsnitlig tilgang af fosfor i økologiske besætninger, men der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at der er væsentlige forskelle mellem økologiske og konventionelle besætninger.

Bemærkninger/kommentarer fra arbejdsgruppen for fosfor:

- Flot og overskuelig rapport.

- Der opfordres til at vove skarpere skøn – og gerne med relation til økonomiske konsekvenser.

- Hvilke reduktionsmuligheder vil kunne opnås under forskellige scenarier?

- Kan det kvantificeres, hvad potentialet er uden særlige nye indgreb – fx. som følge af forventelige produktivitetsforbedringer?

- Hvordan er erfaringerne i forhold til andre lande?

- Ved man om de vejledende P-normer for gødskning overholdes/følges?

- Vær opmærksom på, at udfasningen af dicalciumfosfat er total (eller tæt på total).

- Kan man stille krav til, at der kun må anvendes den bedst tilgængelige foderfosfatform?

- Hvorfor kan der ikke produceres mere mononatriumfosfat?

- I total-fosforbalancen for hele Danmark skal det indregnes, at Danmark eksporterer landbrugsvarer.

- Der bør angives omkostning på de forskellige foreslåede virkemidler – hvis muligt.

Ad a: Udeståender i udkast til rapport fra Fosforundergruppen

Jørgen F. Hansen gennemgik de væsentligste ændringer, der var gennemført i rapporten siden præsentationen ved sidste møde. Han pegede i den forbindelse bl.a. på:

- at der nu var angivet oversigter over tilførsel hhv. fraførsel af fosfor

- at der er foretaget justeringer om bl.a. forskelle i jordens P-indhold i natur- hhv. landbrugsjord

- at der er indføjet resultater fra målt rilleerosion og sket en opdeling i risikoklasser.

Bemærkninger/kommentarer fra arbejdsgruppen for fosfor:

- Der mangler fortsat en nationalbalance for fosfor.

- Det kunne være ønskeligt, at der var stærkere konklusioner om fordeling af fosfortab på tabsformer.

- Der opfordres til, at der tages endnu et skridt i retning af at kvantificere effekterne af forskellige virkemidler, idet Fosforundergruppen er mest kvalificeret til at foretage disse vurderinger.

- Det kunne være ønskeligt, at der var en tydeligere kobling mellem generelle og regionale virkemidler.

- Der synes at være manglende sammenhæng mellem målinger i vandløb og dyrkningspraksis i området, vandløbet afvander. Kan dette omtales – og kan der henvises til eksempler på tidsproportionale flowmålinger? (fx er der sådanne målinger i Kratholm i Odense Å).

- Der mangler fokus på den partikulære fraktion i tabsopgørelser.

- Vær opmærksom på, om den kemiske sammensætning af fosfor i vandløb kan fortælle noget om fosforets oprindelse.

- Kan den tekniske undergruppe beskrive sammenhængen mellem tab og miljøtilstand?

- Der opfordres til at vove skarpere skøn og gerne med relation til økonomiske konsekvenser.

På mødet blev f.eks. nævnt, at udlægning af 4-5 meter bræmmer vurderes at kunne tilbageholde 50-100 % af partikulært fosfor. Der ønsker flere af denne slags vurderinger for f.eks. effekt og omkostninger ved forskellige bræmmebredder og typer, jordbehandlingsmetoder, afgrødevalg osv.

- Ved opgørelse af det erosionstruede areal, bør der tages højde for, at en del af arealet pga. eksisterende drift o. lign, allerede er erosionssikret.

- Kan der nationalt angives et forhold mellem landbrugsareal og risikoarealer?

- Er tabet i mineralogiske risikoområder for højt sat?

- Risikoen for overfladisk afstrømning af gylle ved slangeudlægning bør omtales.

- Beskrivelse af fosforbelastning af det dybere grundvand efterlyses. Relation til, hvad søerne kan tåle.

- Forklar det store tab af fosfor i Norge.

- Der kunne ønskes en beskrivelse af, hvorledes en bræmme skal dyrkes (har bræmmen størst tilbageholdelsesevne v. slåning, ved fjernelse af afhøstet materiale, o.a.).

- N og P-vekselvirkning bør beskrives.

- Fjernelse af grøde fra brinkarealerne – er det en fordel?

- Vandløbsvedligeholdelsen betyder meget for P-tilbageholdelse i vandløb – bør omtales.

- Oplysning og Rådgivning er vigtige virkemidler, der bør indgå.

- Hvor stor er den naturlige brinkerosion (bør fradrages den skønnede brinkerosion, for at få den "sande" landbrugsbetingede erosion).

- Betydningen af årsvariationer i nedbør/afstrømning bør omtales.

- Hvilken betydning har tilstandsformen (lettilgængelig uorganisk/tungtnedbrydelig organisk) på recipientpåvirkningen?

Formandskabet konkluderede, at den samlede fosforrapport for den tekniske undergruppe sammenskrives hen over sommeren, med henblik på præsentation på næste møde i fosforgruppen den 22. august 2003. Eventuelle skriftlige kommentarer til fosforrapporten i den nu foreliggende udgave bedes givet til forfatterne senest den 27. juni 2003 (med kopi til VMPIII-sekr.).

Formandskabet pegede på 3 vigtige emner der skal tages højde for ved tilretningen:

• Beskrivelse af national input/output balance for fosfor

• Beskrivelsen af virkemidler gøres mere pædagogisk

• Skøn over hvad de enkelte virkemidler vil koste at gennemføre skal indarbejdes.

Ad 4)

Intet under eventuelt