Resumé af 7. møde i arbejdsgrupperne for generelle og regionale virkemidler samt fosforgruppen– VMP III den 25. juni 2003 (fælles møde)

 

Tilstede

Jørgen Dan Petersen, Amtsrådsforeningen, Hans Nielsen, Det Økologiske Råd, Rikke Lundsgaard og Lars Kamp Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Helene Sneftrup Jensen, Kommunernes Landsforening, Carl Aage Dahl, Niels Peter Nørring, Flemming Lehbert Sørensen og Johnny Andersen, Dansk Landbrug, Sune Impgaard Schou, Finansministeriet, Pieter Feenstra (formand), Anni Kær Pedersen Lars Bach Jensen og Poul Arne Iversen, Fødevareministeriets departement, Søren Søndergaard Kjær (formand), Mads Leth-Petersen, Pernille Weile, Kitt Bell Andersen, Ivan Karottki og Tony Christensen, Miljøministeriet.

Kurt Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Jørn Jensen, Skov- og Naturstyrelsen, Knud Bjerre, fødevareministeriet, Hans Larsen og Anne Villumsen Krog, Skatteministeriet, Brian Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut.

Afbud fra Sybille Kyed, Peter Blanner, Henning Mørk Jørgensen, Thomas Færgeman

 

Dagsorden

1.      Velkomst.

2.      Godkendelse af dagsorden

3.      Præsentation og drøftelse af rapport fra Miljømodelgruppen (fase I) v. Kurt Nielsen, DMU

4.      Præsentation og drøftelse af rapport fra scenariegruppen v. Mads-Leth Petersen SNS og Brian Jacobsen FØI.

5. Præsentation og drøftelse af Skattegruppens forslag til input i de videre scenarieberegninger, herunder præsentation af valg af afgiftsmodel til videre beregning v. Hans Larsen Skatteministeriet.

6.      Præsentation og drøftelse af udkast til rapport fra Arbejdsgruppen vedr. frivillige virkemidler v. Jørn Jensen, SNS.

7.      Eventuelt

Ad 1 og 2 Velkomst og godkendelse af dagsordenen

Pieter Feenstra, Fødevareministeriet, bød velkommen.

PF vurderede, at der ligger mange muligheder i gruppernes arbejde, og at udfordringen bliver at få ideerne implementeret administrativt. Dagsordenen blev godkendt.

 

Ad pkt. 3 Præsentation og drøftelse af rapport fra Miljømodelgruppen

Formanden for Miljømodelgruppen, Kurt Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser, gennemgik rapportudkastets hovedpunkter, der i fase I er baseret på eksisterende materiale, hvor der foreligger eksempler på sammenhænge mellem kvælstof- og fosfortab i oplandet og miljøtilstand i overfladevand/grundvand. Der er tale om en kritisk analyse af de metoder, der har været anvendt til at estimere årsagssammenhænge i tre udvalgte oplande - med andre ord: kan responskæderne i disse områder kvantificeres, og kan de undersøgte oplande anvendes til en opskalering, der kan sige noget om sammenhængene for hele Danmark?.

De undersøgte områder repræsenterer forskellig sårbarhed og forskellige transportveje, er ikke lige opdaterede, og der har ikke været anvendt den samme beregningsmetodik. Der kan således ikke på dette grundlag opstilles en samlet model, der kan anvendes på landsplan. Afgørende for en effektvurdering af en indsats for at reducere udvaskningen af næringsstoffer er at skaffe sig kendskab til næringsstoffernes transportveje fra rodzonen til grundvand og vandløb og videre ud til det marine miljø.

For Mariager Fjord er der defineret en målsætning om 4 m sigtdybde om sommeren. På grundlag af målinger af sigtedybden og beregninger af den årlige udvaskning af næringsstoffer (både N og P) fra oplandet er der opstillet en empirisk model, der er benyttet til forskellige regneeksempler.

For Odense Fjords vedkommende er der ikke en kvantitativ målsætning. Formålet med projektet er at opnå bedst muligt kendskab til, hvorledes næringsstofferne transporteres fra markerne til grundvand og vandløb og videre ud i fjorden. PÅ grundlag af en række målestationer i oplandet, i vandløbene og i fjorden opstilles en dynamisk regnemodel, der kan anvendes til at simulere effekten af forskellige belastningsniveauer.

Undersøgelsen af Karup Å omhandler alene kvælstofbelastning og er ikke tilstrækkeligt opdateret til at arbejde videre med. Undersøgelsen viser i øvrigt, at de konkrete forhold i oplandet til Karup Å bevirker, at åen kun i begrænset grad er påvirket af kvælstofudvaskning fra dyrkede marker.

Rapporten viser, at der er betydelige forskelle på responstiden i forskellige recipienter for reduktion af tilførslen af næringsstoffer, og at der kan være forskellige responstider for indgreb over for hhv. N og P.

I søer kan der være tale om årtier førend en reduktionaf fosfortilførslen kan spores i søens tilstand.

De forskellige geologiske forhold for de tre undersøgte områder tyder på, at en reduktion af tilførslen i oplandet til Karup Å vil kunne registreres inden for en 5 års periode, medens der for Mariager Fjord må påregnes 20-30 år. I Odense Fjord tyder det på, at ændringer i tilførslen vil resultere i forbedringer af vandkvaliteten inden for nogle få år.

Kurt Nielsen præsenterede de opstillede scenarier, der viser, at det kan være vanskeligt at komme ned på de naturlige tålegrænser, dog med den pointe, at tålegrænser ikke er absolutte og at man skal se på de potentielle muligheder.

Som en meget kortfattet konklusion kan det anføres,

at modelberegninger skal omfatte både N og P, men at det ikke er muligt at modellere tilførselen af P til Odense Fjord

at der er behov for en differentieret indsats

at der må påregnes en betydelig responstid for en given indsats

Kommentarer fra grupperne:

  • kan man få mest miljø for pengene ved en differentieret indsats over hele landet/hvor meget miljø kan man få for en given investering? Hvad vil det medføre af omkostninger at lave en differentieret indsats fremfor en generel indsats – i forhold til administration, overvågning mm. – det kunne belyses.
  • Det eksisterende overvågningsprogram giver bedre mulighed for opskalering end rapporten antyder, specielt en opskalering til landsplan i forhold til søer burde være mulig. Der bør være generelle reduktioner P-anvendelsen. Ved supplerende konkrete behov kan der gøres en differentieret indsats
  • Der bør være en sammenligning af forholdene for de enkelte fjorde
  • Sammenhæng til Vandrammedirektivet mht. recipientmålsætninger?
  • Kan der siges mere om reduktionseffektens betydning for fauna og flora?
  • Der bør være mere om usikkerhedsfaktorerne ved de forskellige beregningsinstrumenter og processtyret tilgang bør anvendes med betydelig omhu
  • Skarpere konklusioner ønskelige
  • Hvordan defineres referencetilstanden for Odense Fjord?
  • Betydningen af årsvariationer bør beskrives – hvor store overskridelser er acceptable?

- Natureffekten bør prioriteres højt – kan ikke umiddelbart sammenlignes med en ren vurdering af omkostningen pr. reduceret N- eller P-enhed

- I beregningseksempler bør medtages konsekvenserne på bedriftsniveau

Eventuelle skriftlige kommentarer skal afgives til Kurt Nielsen senest den 1. juli 2003.

 

Ad pkt. 4. og 5 Præsentation og drøftelse af rapport fra scenariegruppen og skattegruppen

Brian Jacobsen præsenterede de 2 baselines samt den gennemførte grovsortering/rangordning af virkemidlerne, og pointerede, at der er tale om et første udspil til drøftelse i gruppen. Baseline er ikke beskrevet nærmere, bl.a. fordi der mangler en række data (tilførsel til fjord, emission m.m.) og analyser. I rapporten er valg af udgangspunktsituation ikke beskrevet indgående, idet anvendelse af baseline afhænger af valg af virkemiddel. BJ understregede, at den lidt grove opgørelse af omkostningseffektivitet, med udgangspunkt i VMPII-midtvejsevalueringen, ikke tager højde for sideeffekter, hvilket kan forsvares, idet rangordningen af virkemidler ikke bliver signifikant anderledes ved inddragelse af sideeffekter. Der vil være tale om stigende marginalomkostninger, men skrivningen er baseret på eksisterende viden.

Mads Leth-Petersen supplerede, at der i forbindelse med rangordning af virkemidler er anvendt gennemsnitsbetragtninger.

Hans Larsen orienterede om arbejdet med opbygning af en tilstrækkelig sofistikeret model, der kan håndtere de forskellige afledte effekter. Modellen er på plads nu og koordineret med Økonomimodelgruppen. HL redegjorde for valg af afgiftsscenarier – valget af model 7 (en sektorbaseret N-afgift) er fundet hensigtsmæssigt i en afvejning af behovet for at tage højde for uheldige forvridninger/fordelingseffekter med behovet for en administrativ håndterbar løsning. Endvidere redegjorde HL for overvejelserne med formulering af en model for afgift på fosfor.

Bemærkninger/kommentarer fra arbejdsgrupperne:

  • forholdet mellem vægtningen af generelle og regionale virkemidler bør beskrives mere
  • Hvilken baseline skal ligge til grund for analysen – en "VMPIII-minus" baseline er snarere et scenarie. En tidshorisont frem til 2010 er utilstrækkelig, idet ikke alle effekter har indfundet sig. Metoden for anvendelse af omkostningseffektivitet skal fremgå mere tydeligt. Sideeffekter skal angives mere nøjagtigt, der vil ikke være tale om lineære sammenhænge ved stigende indsatsniveauer.
  • Der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser ift. Vandløbsloven mv., hvilket skal belyses. Der vil være administrative konsekvenser/omkostninger i amter og kommuner, der skal inddrages i analyserne – især tilfældet i udtagningsscenariet.
  • 200.000 ha. er meget højt, og vil være yderst kostbart at implementere.
  • Hvilken proces vil der være for valg af scenarier
  • Det er vigtigt at forholde sig til stigende marginalomkostninger ved stigende indsats for et givent virkemiddel.
  • Skal vurdering af en afgiftsmodel tage udgangspunkt i, at der stadig vil skulle udarbejdes gødningsregnskab?
  • Spørgsmålet om finansiering skal også vurderes
  • Vi skal ikke kun se på N-udvaskning, fokus i arbejdet er natur- og miljøeffekt.
  • Ammoniak og teknologi skal inddrages i analyserne
  • En afgiftsmodel er et problem, idet man ikke synliggør effekterne på miljøet for landmanden. Skattegruppen skal kunne dokumentere, at en afgift vil kunne afløse den nuværende regulering, og forskydninger mellem regioner som følge af indførelse af en afgift skal vurderes. En afgift på 4. kr. pr. kg N er ikke tilstrækkelig til af få landmanden til at ændre adfærd.
  • 200.000 hektar vådområder er ikke realistisk økonomisk eller politisk.
  • Det skal fremgå, at valg af virkemidler endnu ikke er lagt endeligt fast
  • Tiltagene skal vurderes i forhold til implementering af Vandrammedirektivet.
  • Der er forslag til virkemidler i de tekniske rapporter som scenariegruppen ikke har medtaget
  • Drikkevandsdirektivet, "godt landmandsskab", effekten af VVM-vurderinger, nitatfølsomme indvindsområder og amternes regulering skal inddrages i baseline.
  • Tabellerne i notatet skal revideres (tabel 6a, 6b). Effekterne af P og ammoniak skal også inddrages.
  • Effekten af EU's landsbrugsreform skal overvejes.
  • Der skal skelnes mellem landbrugsarealer og risikoarealer
  • De erhvervsrelaterede omkostninger bør udtrykkes pr. bedrift.
  • Der skal være en referencemålsætning, idet der er særskilte målsætninger for Odense Fjord mv.

Formandsskabet pointerede, at der vil komme en efterfølgende fase, hvor og vurdering af scenarier kvalificeres- det er blot vigtigt for fremdriften i arbejdet, at vælge nogle virkemidler ud nu, der skal analyseres videre på. De videre analyser vil blive drøftet i arbejdsgrupperne – i øvrigt skal vi i arbejdet vurdere de statsfinansielle omkostninger mv., men ikke pege på finansieringsmuligheder. Brian Jacobsen pointerede, at sideeffekter beskrives men værdisættes kun i begrænset omfang. Der vil blive analyseret på de administrative omkostninger. BJ bemærkede tillige, at fremskrivning frem til 2010 i ESMARELDA rent teknisk vil håndtere miljøeffekterne "som om", at de har indfundet sig allerede. Hans Larsen bemærkede, at prisrelationen er den mest synlige parameter for landmanden – landmænd agerer på priserrelationer. Mads Leth-Petersen pointerede, at de 200.000 hektar blot udtrykker et samlet potentiale for et virkemiddel, der vil skulle indgå i et givent scenarie på et givet niveau.

Formandsskabet rundede en lang debat af med at konkludere, at der vil blive arbejdet videre med de overordnede inputs fra arbejdsgruppen, herunder udtagning, kobling mellem generelle og regionale tiltag, administrative omkostninger og additivitet ved sammensætning af virkemidler. På mødet d. 20. august vil et revideret scenarienotat blive drøftet.

Formandsskabet pointerede, at mange af arbejdsgruppens ønsker vil blive inkluderet i det fremtidige arbejde i miljø- og økonomimodelgrupperne. Formandsskabet pointerede endvidere, at aftalen med formandskabet har været, at man skulle drøfte scenariegruppens arbejde inden valg af scenarier ligger helt fast. Derfor må arbejdsgruppen også acceptere, at der p.t. er nogle åbne ender. Når analyserne føres videre vil de 2 modelgrupper relatere virkemidlerne til indikatorer for miljømål. I de videre analyser vil der også komme forslag til sammensætning af virkemidler i de angivne indsatsniveauer. Ammoniak vil indgå i det videre arbejde.

Tabellerne i scenariepapiret bliver revideret efter arbejdsgruppens anbefalinger. Det vil fremgå eksplicit, at de enkelte virkemidler ikke forlods er valgt til eller fra. 

Eventuelle skriftlige kommentarer skal afgives direkte til Mads Leth-Petersen senest d. 1. juli 2003.

 

Ad pkt. 6. Præsentation og drøftelse af udkast til rapport fra Arbejdsgruppen vedr. frivillige virkemidler

Jørn Jensen præsenterede gruppens første udkast til rapport. De frivillige virkemidler supplerer de generelle rammer, og det er op til den enkelte landmand at udnytte mulighederne. Størstedelen af de eksisterende ordninger har flertydige målsætninger., der er en tendens til at styre "landdistrikssøjlen", hvori miljøhensyn indgår. Man skal være opmærksom på en lang tidshorisont og behovet for at få etableret et medejerskab fra landmandens side. Der er brug for fleksible løsninger og for belysning af fordele og ulemper ved implementering af de enkelte tiltag (cost – benefit).

Knud Bjerre supplerede, at der i vid udstrækning er tale om de kendte virkemidler fra VMPII, men at virkemidlerne endnu ikke er bragt i bred anvendelse. Det centrale bliver at få identificeret de ordninger og tiltag, der er efterspørgsel efter – ved en stor efterspørgsel kan de frivillige virkemidler afløse/mindske behovet for regulering.

Bemærkninger/kommentarer fra arbejdsgrupperne:

  • Der vil være et stort potentiale i at tænke i å-dale også i forhold til naturperspektivet. Dertil et yderligere argument, at der vil være nogle driftsbesparelser på grødeafskæring.
  • Gruppen kunne have arbejdet lidt mere med kvantificering og effektvurdering.
  • Tilskud til forsurringsanlæg ville være nyttigt. Kunne EU's brakordning gøre mere fleksibel, således at braklægning kan flyttes rundt.
  • Ligesom å-dale kan tiltag i fjordarme også give stor effekt, hvilket også bør fremdrages.
  • Det kunne overvejes at gøre anvendelse af ordningerne obligatorisk for landmændene. Fx ved brug af cross complianse. Behov for forenklinger.
  • Kvælstofkontrakterne er et meget kostbart virkemiddel.
  • Evaluering af pesticidhandlingsplanen – mulighed for anvendelse af randzonelag og placering af brak. Hvorfor ikke udnytte denne mulighed, er der mangel på rådgivning?

Formandsskabet opsummerede, at der er et behov for at vurdere, hvilke ordninger, der kan bringes i anvendelse, og i hvilket omfang de kan anvendes. Resultaterne af EU'-reformen er endnu ukendte, det vil blive drøftet i arbejdsgrupperne ved en senere lejlighed. Jørn Jensen påpegede, at det ikke har været muligt at kvantificere, samt at nogle amter har målrettet braklægningen til særlige følsomme områder. Knud Bjerre gjorde opmærksom på, at der i landdistriksordningen er mulighed for at lave et 20 % incitament ud over indkomstniveauet for den pågældende landmand.

Eventuelle skriftlige kommentarer bedes afgivet til Jørn Jensen senest den 1. august. Rapporten vil blive udsendt revideret medio august.

 

Ad punkt 7. Eventuelt

Ingen bemærkninger under eventuelt.