Spørgsmål stillet i forbindelse med regeringens forhandlinger med Folketingets partier om VMP III i februar 2004

 

PDF-fil med spørgsmålene og de tilhørende svar Hent alle spørgsmålene og svarene i udskriftvenlig format

Spørgsmål 105:
Hvor mange dyreenheder er der i gennemsnit på. ha landbrugsjord i de enkelte amter?
Spørgsmål 104:
Der bedes givet en redegørelse for hvilke overvejelser, der har været gjort over den ”rest” på 50000 tons kvælstof der er i slutevalueringen til VMP II. Redegørelsen bedes indeholde en oversigt over de overvejelser der har været om usikkerhedsmargin årsager etc.
Spørgsmål 103:
På baggrund af besvarelsen af spørgsmål 14, ønskes en prognose over de kommende års afstrømning og nedbør, på baggrund af de seneste 5 års erfaringer med varmere og fugtigere klima, samt en belysning af konsekvenserne for fremtidige iltforhold, udvaskninger etc.
Spørgsmål 101 & 102
101: I tilfælde af, at der gennemføres en 10 meter bred randzone på begge sider af alle målsatte vandløb (A+B+C), ønskes et estimat over hvor meget mindreudvaskning det vil give af hhv. fosfor og kvælstof. Angives både i tons og procent af nuværende udvaskninger. 102: Den samme beregning som i spm 1, ønskes gennemført for alle ikke målsatte vandløb. Der henvises i øvrigt til spm. 53.
Spørgsmål 100:
Ministeren bedes beskrive de juridiske bindinger i forhold til EU som gør det umuligt at fremskynde indsatsen for det danske vandmiljø og dansk natur fra 2009 til fx 2006 eller 2007. Hvilke tekniske og økonomiske forhindringer er der for en sådan fremskyndelse.
Spørgsmål 99:
Hvilken rolle spiller naturplaner på bedriftsniveau i regeringens oplæg til Vandmiljøplan III.
Spørgsmål 97:
Hvor stor en andel af husdyrgødningen vil blive bortskaffet på forbrændingsanlæg frem til 2009 (med eller uden energiindvinding) og hvor meget fosfor vil herigennem blive destrueret fremfor genanvendt til jordbrugsformål. Hvor store mængder importeret kunstgødning svarer det destruerede fosfor til. Hvordan afhænger beregningerne af udviklingen i husdyrproduktionen.
Spørgsmål 96:
For nuværende genanvendes omkring 61% af spildvandsslammet i jordbruget, mens regeringens ”Affaldsstrategi 2005-08” har 50% som genanvendelsesmål. Hvilken reduktion af fosfortilførslen for hvert af årene 2005-09 planlægger regeringen herudover at gennemføre ved at stoppe genanvendelsen af slam fra rensningsanlæg. I hvilket omfang vil slammet blive bortskaffet ved forbrænding, og hvilke omkostningerne vil der blive pålagt forbrugerne hertil gennem spildevandsafgiften. Hvor store mængder importeret kunstgødning svarer det destruerede fosfor til.
Spørgsmål 94: SF
Der ønskes en redegørelse for beregningsgrundlaget over antal dyreenheder for svineproduktionen når udgangspunktet er henholdsvis CHR/slagtetal Gødningsregnskaber Kommunale godkendelser, jf. bla, Fødevarerministerens udtalelser til DR P1 morgen i dag.
Spørgsmål 93: S
Hvilken effekt vil regeringens udspil til VMP III få på tilledningen af næringsstoffer til Idom hede? Spørgsmålet er stillet med henvisning til, at det fremgår af sammendraget af Idom hede rapporten, at en reduktion af tilførslen af næringsstoffer vil bidrage til en forbedret tilstand.
Spørgsmål 92: SF
Hvad vil det offentliges udgifter netto blive forøget med, hvis udarbejdelsen af vandplaner og Natura 2000 planer fremskyndes til 2006.
Spørgsmål 91: SF
Der ønskes en vurdering af miljøeffekten af ophør af den vedligeholdelse af vandløb, der foretages af hensyn til de lavest liggende jordbrugsområder, samt en vurdering af hvilke offentlige midler, der kan fritstilles til natur- og miljøformål, herunder VMP III formål, hvis vedligehold af vandløb af hensyn til landbrugsdriften fremover sker gennem brugerbetaling.
Spørgsmål 90: SF
Der ønskes en vurdering af miljøeffekten af en generel 20% reduktion sammenlignet med generel 5% reduktion af N til markerne.
Spørgsmål 89: S
I rapporten fra ”Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor” er anvendt en udbyttefunktion, der ikke tager hensyn til proteinindhold m.m. Ifølge den anvendte udbytte-funktion koster det derfor kun 22 kr/ha at gødske 10% under det økonomisk optimale. Kan det på den baggrund bekræftes, at den anvendte udbyttefunktion i afgiftsmodellen fører til en undervurdering af udgifterne med 50 kr/ha for korn svarende til 80 mio. kr ved en kornareal på 1,6 mio. ha som i 2001?
Spørgsmål 88: S
Som svar på spørgsmål 61 har Danmarks JordbrugsForskning udarbejdet notatet ”Omkostninger ved normsænkninger som følge af langtidseffekt m.m.”. Heraf fremgår, at de første 10% reduktion i N-normen koster 72 kr/ha svarende til i alt 191 mio. kr, mens en yderligere 10% reduktion koster 37 kr/ha svarende til 99 mio. kr, således at en 20% reduktion koster 109 kr/ha svarende til 290 mio. kr. (Til sammenligning har landbruget estimeret, at den første 10% reduktion koster 325 mio. kr og den næste 10% reduktion ca. 600 mio. kr). Hvad er forklaringen på, at den første 10% reduktion (fra 0% til 10% under det økonomisk optimale) er dobbelt så dyr som den næste 10% reduktion (fra 10% til 20% under det økonomisk optimale) ifølge Danmarks JordbrugsForskning? Og hvorfor er det omvendt i landbru-gets estimat, hvor den første reduktion er den billigste? Hvor stor er reduktionen i kvælstofudvaskningen ved den første 10% reduktion i forhold til reduktionen ved den næste 10% reduktion?
Spørgsmål 87: S
Hvor meget forventes regeringens fosforudspil at reducere forbruget af fosfor i handelsgødning frem til 2009?
Spørgsmål 86: S
Af svar på spørgsmål 58 og 59 fremgår, at efterafgrødearealet i 1999, 2000 og 2001 var henholdsvis 11,7%, 9,6% og 9,1%. Det fremgår ikke af svaret, at det var faldet til 6,5% i 2002 jfr. slutevalueringen af VMP II. Forventer regeringen, at efterafgrødearealet vil falde yderligere i de kommende år bl.a. som følge af, at efterafgrøder efter midtvejsevalueringen af VMP II ikke længere kan tildeles en gødnings-norm?
Spørgsmål 85: S
Hvor stor er forskellen i tab af kvælstof/ha og overskud af fosfor/ha på et kvægbrug med 2,3 DE/ha sammenlignet med et økologisk kvægbrug med 1,4 DE/ha?
Spørgsmål 84: S
Af svar på spørgsmål 64 fremgår, at det samlede dyrkede areal, der i 2002 modtog mere end 170 kg N i husdyrgødning var omkring 157.000 ha. Skov- og Naturstyrelsen oplyste i 2001, at der i forbindelse med den danske ansøgning om undtagelse fra nitratdirektivet var opgjort et ”øjebliksbillede”, der viste, at 2.774 kvægbrug med et samlet jordtilliggende på ca. 125.000 ha ville falde ind under undtagelsen. Er dette udtryk for at en stadig større del af mælkeproduktionen sker på landbrug, der er omfattet af undtagelsen fra nitratdirektivet, og finder regeringen denne udvikling for miljømæssigt bæredygtig?
Spørgamål 83: S
Vil regeringen tage initiativ til, at industrielle fjerkræ- og svineproduktioner også reelt bliver sidestillet med industrivirksomheder med hensyn til at forebygge og begrænse forureningen fra deres afkast?
Spørgsmål 82: S
Når store industrielle fjerkræ- og svineproduktioner ifølge svar på spørgsmål 66 er underlagt de samme principper om anvendelse af bedste tilgængelige teknik, som alle andre industrivirksomheder, hvorfor har godkendelsesmyndighederne så ikke i ét eneste tilfælde krævet anvendelse af bedste tilgængelige teknik til at rense deres afkast for ammoniak, når der er masser af eksempler på, at andre industrivirksomheder er blevet pålagt at anvende bedste tilgængelige teknologi til at rense deres afkast?
Spørgsmål 81: S
Vil en husdyrproducent kunne placere sine efterafgrøder uden for miljøfølsomme områder i den hensigt at opnå tilskud fra vanddistriktsmyndigheden til at etablere efterafgrøder i de miljøfølsomme områder? Kan vanddistriktsmyndigheden stille krav om, at efterafgrøderne skal placeres, hvor de giver mest miljø for pengene?
Spørgsmål 80: S
Hvordan vil målretningen af efterafgrøder mod husdyrbrug blive gennemført? Vil den udgøre en bestemt procent af de omfattede bedrifters efterafgrødegrundareal? Vil den alene omfatte husdyrbedrifter eller vil den også omfatte planteavlsbedrifter, der anvender husdyrgødning? Vil det være muligt for et husdyrbrug at minimere sit efterafgrødeareal ved at bortforpagte sin jord helt eller delvist til en planteavler?
Spørgsmål 79: S
Det ønskes oplyst hvilke negative forhold, der er ved anvendelse af svovlsyre eller svovlsyreopløsninger for at mindske ammoniakfordampningen i forbindelse med anlæg inden for svinebrug.
Spørgsmål 78: S
Hvilke fosfor og kvælstofreduktioner ville være nødvendige hvis såvel de søer, fjorde og åbne farvande der ikke lever op til de nuværende målsætninger, skulle leve op til de nuværende målsætninger for dis-se recipienter.
Spørgamål 77: S
Ministeren bedes kommentere artiklen på side 10 – 11 i Ingeniøren nr 8, 20/2 2004, herunder især udtalelserne fra professor Kaj Sand Jensen og Jens Chr. Tjell vedr. konklusionerne og pressemeddelelserne vedr. VMP II.
Spørgsmål 76: S
Forventer ministeren, at der ved implementering af målsætningerne for vandrammedirektivet skal ydes erstatning til landbruget ?
Spørgsmål 75: S
Miljøministeren anmodes om at uddybe og forklare udtalelser om at EU projekt for Odense Fjord ikke skal danne grundlag for de målsætninger der skal gælde for de endelige indsatsplaner for EUs vand-rammedirektiv i 2009. I følge ministerens talepapir (jf. miljøministeriets hjemmeside ) til møde på Agrogården den 3. februar 2004 fremgår følgende." Lad mig blot understrege, at jeg ikke kan forestille mig, at denne undersøgelse skal danne grundlag for de målsætninger, der først skal fastlægges i den en-delige indsatsplan i 2009. "
Spørgsmål 74:
Hvad er regeringens kommentarer til Danmarks Naturfredningsforenings forslag til Vandmiljøplan III?
Spørgsmål 73: Ø
Der ønskes en beskrivelse af hvor store reduktioner i udledningen af kvælstof, udover de reduktioner der er resultat af VMP II, som vil følge af implementeringen af Vandrammedirektivet og andre gæl-dende EU-direktiver, samt til hvilke tidsterminer disse reduktioner skal være gennemført ?
Spørgsmål 72: SF
Hvad kommer kravet om at anvende fytase til nedbringning af p-udslippet til at koste landbruget?
Spørgsmål 71: SF
Hvilke modeller for tilbageførsel af P-afgiften arbejder regeringen med?
Spørgsmål 70: SF
Hvor stor et årligt provenu forventer regeringen fra P-afgiften og vil dette provenu være faldende?
Spørgsmål 69: S
Hvilke miljø målsætninger har regeringen for hhv. vandløb, søer, fjorde og åbne kystområder ved ud-gangen af 2009?
Spørgsmål 68: S
Hvilke reduktioner(% og tons) i udledningerne af næringsstoffer er nødvendige for at søer og fjorde kan leve op til høj hhv. god økologisk tilstand som defineret i DMU nyt, januar 2004?
Spørgsmål 66: S
Agter regeringen at indføre krav om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi til ammoniakrensning på skorstensafkast fra industriel fjerkræ- og svineproduktion efter samme principper, som der gælder for den øvrige industri?
Spørgsmål 65: S
Hvad vil stoppet i 2005 for reetablering af vådområder betyde for vidensopbygningen på området og for vanddistriktsmyndighedernes muligheder for at opfylde Vandrammedirektivets vandplaner til tiden på den mest omkostningseffektive måde?
Spørgsmål 64: S
Hvor meget vil et ophør af dispensationen fra nitratdirektivet reducere fosforoverskuddet på de kvæg-bedrifter, der i dag har 2,3 DE/ha, og hvor meget vil det reducere udvaskningen af nitrat?
Spørgsmål 63: S
Agter regeringen at ansøge om fortsat dispensation fra nitratdirektivet til at tilføre op til 230 kg N i husdyrgødning pr ha på kvægbrug?
Spørgsmål 62: S
Hvordan vil regeringen skærpe kravene til udnyttelse af kvælstoffet i minkgødningen udover de allere-de vedtagne krav om gyllerender til gødningsopsamling?
Spørgsmål 61: S
Er regeringen enig med landbruget i, at 10% normreduktionen koster landbruget 250 kr./ha (Land-brugsAvisen den 16. januar) i stedet for de 72 kr./ha, der fremgår af VMP-III arbejdsgruppernes rapport Del II, side 66?
Spørgsmål 60: S
Med hvilken begrundelse fastholder regeringen det nuværende areal med efterafgrøder (120.000 ha), når der er plads til yderligere 319.000 ha efterafgrøder på svinebrug og yderligere 171.000 ha på kvæg-brug (Faglig Vurdering af VMP III-scenarier, DMU 28/11-2003, side 16), og når omkostningseffekti-viteten (VMP-III arbejdsgruppernes rapport Del II, side 66) er mere end dobbelt så stor (7 kr./kg N i nedsat udvaskning) for efterafgrøder som for nedsat N-norm (16 kr./kg N i nedsat udvaskning)?
Spørgsmål 59: S
Hvilken virkning vil en målretning af 6% efterafgrøderne (120.000 ha) mod husdyrbrug have på ud-vaskningen af nitrat fra rodzonen og på afstrømningen af nitrat til de indre farvande og til Vesterhavet?
Spørgsmål 58: S
Hvor stor en del af de nuværende areal med 6% efterafgrøder afvander til de indre farvande, og hvor stor en del forventes at ville gøre det, når efterafgrøderne er målrettet mod husdyrbrug?
Spørgsmål 57: DF
Hvad er konsekvensen af at udvide forbudszonen til 100, 150 (...) og op til 300 m.?
Spørgsmål 56: DF
Hvad er effekten af at reducere fosforudledningen?
Spørgsmål 55: SF og DF
Hvilken afgift på fosfor er der regnet på i det faglige grundlag for VMPIII?
Spørgsmål 54: Ø
Hvad er stigningen i antallet af dyreenheder over de sidste 10 år. Hvorledes er stigningen fordelt på kvæg, svin og andre?
Spørgsmål 53: SF
Hvor mange målsatte vandløb er der i Danmark. Vil dyrkningsfrie randzoner kunne etableres langs disse ved at placere hektarstøttebrakken netop der?
Spørgsmål 52: RV og SF
Hvilke muligheder er der for i perioden 2004-2009 at anvende EU-medfinansiering til VMPIII-initiativer?
Spørgsmål 51: RV
Hvilke muligheder er der for at fremme den økologiske produktion. Vil der være mulighed for at fremme den økologiske produktion i områder med særlig drikkevandsinteresser?
Spørgsmål 50: RV
Hvilken effekt i vandmiljøet skønnes der opnået ved at øge randzonebredden ud over 10 meter?
Spørgsmål 49: Ø
Hvor store udgifter har økologiske landmænd samlet og i gennemsnit pr. bedrift i udgifter til økologikontrol?
Spørgsmål 48: Ø
Er forarbejdet til Vandmiljøplan III udarbejdet således at man er i stand til at vurdere omkostningerne ved omlægning til økologisk jordbrug i forhold til de samlede fordele i forhold til nedsat kvælstofudvaskning, mindre pesticidforbrug, forbedret dyrevelfærd, nedsat brug af antibiotika og færre sygdomsanmærkninger på slagterierne, således at det kan undgås at økologisk jordbrug igen stilles ringere, når der ved valg af virkemidler tages snævert udgangspunkt i instrumentets pris pr. kilo fjernet næringsstofforurening?
Spørgsmål 47: Ø
Ønsker regeringen at ændre på, at det er uskyldige familier som skal betale regningen på 30-50.000 kr. for etablering af en ny vandforsyning, når private vandforsyninger forurenes med sprøjtemidler eller kvælstof, der med overvejende sandsynlighed stammer fra landbruget. Det samme spørgsmål gælder hvad angår almene vandforsyninger?
Spørgsmål 46: Ø
Hvor stort provenu vil en fordobling af pesticidafgiften give?
Spørgsmål 45: Ø
Hvilke midler er nødvendige for at kunne yde ejere af vandboringer der lukkes p.g.a. for højt pesticid eller nitratindhold fuld erstatning?
Spørgsmål 44: Ø
Har regeringen opgivet at nå målet i VMP II med hensyn til omlægning til økologisk jordbrug eller er der nogle virkemidler i spil?
Spørgsmål 43: Ø
Hvor høj skal afgiften på fosforoverskuddet være for at fjerne stort set hele overskuddet?
Spørgsmål 42: Ø
Vil det fjerne risikoen for udvaskning af fosfor, hvis fosforoverskuddet nedsættes med en tredjedel, som det er foreslået i regeringens udspil til Vandmiljøplan III, eller vil det blot nedsætte den forventede fremtidige udvaskning af fosfor?
Spørgsmål 41: Ø
Er regeringen enig i at vi er så langt med at udforme grønne regnskaber der udregner næringsstof-balancer og at der er udgivet så mange videnskabelige publikationer om effekten af forskellige typer balanceafgifter på kvælstof, at man er klar til at indføre balanceafgiften konkret som led i et pilotprojekt hos et antal bedrifter, for at se hvordan landmændene responderer på afgiften?
Spørgsmål 40: Ø
Hvor meget vil det koste staten og erhvervet i årlige udgifter, hvis der lægges en afgift på kvælstoftab på bedriftsniveau, hvis afgiften skal skønnes at kunne nedbringe det nuværende tab af kvælstof til det halve og hvad skal afgiftsniveauet være (kr. pr. kilo kvælstof)?
Spørgsmål 39: Ø
Hvordan kan der indføres et system for ensartethed i opgivelserne til de forskellige registre vedrørende indberetninger om husdyr, således at et krydstjek mellem alle registre (CPR-registret, gødningsregnskaber, momsbilag for afregning fra udenlandske slagterier eller ved salg af smågrise/kalve, slagteriernes opgørelser over slagtedyr) kan gøres praktisk muligt?
Spørgsmål 38: Ø
Vil man ved at indføre et loft over den gennemsnitlige husdyrtæthed på amts- eller regionsniveau, kunne nedbringe nedfaldet af ammoniak til et niveau der overholder naturens tålegrænser (som defineret af DMU)?
Spørgsmål 37: Ø
Er der nogen lovgivningsmæssige problemer i at sætte en national maksimum for husdyrtætheden på amtsplan, som er lavere end grænsen på bedriftsniveau?
Spørgsmål 36: Ø
Hvordan ønsker regeringen udviklingen i antallet af husdyr i Danmark?
Spørgsmål 35: Ø
Vil regeringens udspil til Vandmiljøplan III bidrage til at bringe nedfaldet af ammoniak ned under skovenes - og andre naturtypers – tålegrænse ?
Spørgsmål 34: Ø
Er det korrekt at indholdet af nitrat i grundvandet skal langt under den sundhedsmæssigt fastsatte grænseværdi for at naturen kan tåle det når vandet recirkuleres gennem kildevæld. Hvor stor en del af det nyere grundvand kan naturen tåle, når det således recirkuleres?
Spørgsmål 33: Ø
Kan ministeren bekræfte at der kan ses en begyndende tendens til at nitratindholdet falder lidt i grundvand under sandjorde og at der ikke er set noget fald i nitratindholdet under lerjorde?
Spørgsmål 32: Ø
Er det korrekt, at det kun er en lille del af de danske vandløb, søer, indre farvande og skove, der har en acceptabel naturtilstand og ikke lider under for stor tilførsel af kvælstof?
Spørgsmål 31: Ø
Der er store usikkerheder på beregningerne af hvorvidt målsætningen om en halvering af udvaskningen i VMP II er opnået. Samtidig indeholder regnskabet over landets samlede kvælstofstab årligt en ”rest” på i gennemsnit 50.000 tons kvælstof, det ikke kan gøres rede for, hvor forsvinder hen og den hidtidigt gældende teori om at de i høj grad indbygges i dyrkningsjorden har ikke kunnet bekræftes. Betyder det at regeringen vil være med til at tillægge den faktiske naturtilstand stor vægt når det skal fastsættes hvilke indgreb der bliver nødvendige?
Spørgsmål 30: Ø
Hvilken tilstand forventer eksperterne at de danske vandløb, søer, indre farvande, skove, naturområder og grundvand vil udvikle som følge af den konsolidering af VMP II med hensyn til nedsættelse af kvælstoftabet fra landbruget, som følger af regeringens udspil til VMP III ?
Spørgsmål 29: S og SF
Har regeringen gjort sig overvejelser over hvilke begrænsninger af næringsstofudledningen der skal til, for at man kan leve op til vandrammedirektivets målsætninger og mener regeringen at regeringsudspillet betyder at DK vil leve op til målsætningerne i vandrammedirektivet ?
Spørgsmål 28: S og SF
Betragter regeringen afgifter på eks. fosfor og handelsgødning som brugbare instrumenter i reguleringen af tilledningen af næringsstoffer ?
Spørgsmål 27: S og SF
Hvilke reduktioner i ammoniaknedfaldet, herunder udvaskningen af kvælstof, vil det kræve for at Danmark kan leve op til vores forpligtelser i de internationale naturbeskyttelsesområder ?
Spørgsmål 26: S og SF
Den faglige forberedelse af VMP III siger om fosfor: Det er af afgørende betydning med en indsats over for fosforophobningen, da en fortsat ophobning øger fosfortabet til vandmiljøet og udskyder det tidspunkt, hvor det generelt er muligt at vende udviklingen og reducere tabet fra dyrkningsjorden. Hvorledes harmonerer udspillet hermed?
Spørgsmål 25: S og SF
Den faglige forberedelse af VMP III indeholder scenarieberegninger for opnåelse af miljøforbedringer i Odense Fjord og Mariager Fjord. Væsentlige forbedringer kræver entydigt en markant reduktion i fjordenes kvælstofbelastning. Anses Odense Fjord og Mariager Fjord for lukkede fjorde? Hvorledes vil regeringens VMP III-udspil tilgodese behovet for miljøforbedringer i de to fjorde?
Spørgsmål 24: S og SF
Regeringsudspillet forholder sig intetsteds til hvilke indsatser, der skal iværksættes generelt og hvilke regionalt eller til vægtningen herimellem. Hvad er grunden hertil?
Spørgsmål 23: S og SF
Regeringen foreslår en markant forstærket forskningsindsats i fodring og i håndtering af gylle og anden husdyrgødning med et budget i størrelsesordenen 100 mio. kr. over 4 år. Med hvilken begrundelse skal denne indsats baseres på offentlig finansiering?
Spørgsmål 22: S og SF
Det er dokumenteret, at mange danske naturtyper i dag er belastet med kvælstof udover deres tålegrænser, herunder ikke mindst af ammoniak fra husdyrproduktionen. Hvorfor indeholder udspillet ingen konkrete foranstaltninger på dette område?
Spørgsmål 21: S og SF
Hvad vil afskaffelse af muligheden for at forhøje kvælstofkvoterne gennem konsulenterklæringer betyde for kvælstofudvaskningen og kvælstofoverskuddet?
Spørgsmål 20 S og SF
Hvad vil skærpede krav til udnyttelse af minkgødning betyde for kvælstofudvaskningen?
Spørgsmål 19: S og SF
Hvilken virkning på kvælstofudvaskningen vil en justering og målretning af 6%-efterafgrøderne have?
Spørgsmål 18: S og SF
Hvad betyder ophævelse af kravet om 65% grønne marker for kvælstofudvaskningen?
Spørgsmål 17: S og SF
Er der elementer i strukturudviklingen eller CAPen, som forventes at virke i modsat retning?
Spørgsmål 16: S og SF
Hvilke elementer i CAP’en forventes at føre til 1-3% mindre kvælstofudvaskning?
Spørgsmål 15: S og SF
Hvilke elementer i den forudsete strukturudvikling i landbruget frem mod 2010 vil føre til et fald på 3-4 pct. af landbrugets kvælstofoverskud?
Spørgsmål 14: S og SF
Reduktion i udledningen af fosfor fra renseanlæg og industri på mere end 90 pct. førte til mærkbare forbedringer i vandmiljøet i slutningen af 80erne –starten af 90erne. Hvilke tegn på at vandmiljøets tilstand er forbedret betydeligt de senere år kan regeringen pege på?
Spørgsmål 13: S og SF
Er pålæggelse af afgifter på industriens udledninger efter regeringens opfattelse den mest omkostningseffektive måde at reducere fosforbelastningen på?
Spørgsmål 12: S og SF
Dambrug og industri bidrager med hhv. 94 og 50 tons fosfor af den samlede tilførsel på 3200 tons til vandmiljøet. Landbrugsbidraget udgør 1160 tons årligt. Hvad er begrundelsen for at foreslå fosforafgifter for dambrug og industri og hvilke fosforreduktioner forventes sådanne at føre til?
Spørgsmål 11: S og SF
Er de omfattende iltsvind i de danske havområder først og fremmest forårsaget af kvælstof eller fosfor?
Spørgsmål 10: S og SF
Forventer regeringen at implementeringen af vandrammedirektivet vil stille skærpede krav til grundvandets nitratindhold?
Spørgsmål 9: S og SF
Der er jf. svar fra miljøministeren kun konstateret tendens til faldende nitratindhold i yngre grundvand på sandjorde og altså ingen forbedringer set på de store lerjordsarealer. Anser regeringen at det danske grundvand nu har en tilstrækkelig kvalitet hvad angår kvælstof?
Spørgsmål 8: S og SF
Med hvilken begrundelse vælger regeringen at give højeste prioritet til en indsats overfor søers og lukkede fjordes fosfor-belastning og hermed nedprioritere belastningen af grundvand og havmiljøet med nitrat og den sårbare landnatur med ammoniak?
Spørgsmål 7: S og SF
Vil en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden være forenelig med krav et om nedsat fosfor-udledning til vandmiljøet (iflg. syntesen fra arbejdsgruppernes rapporter side 6: ”Med stigende fosforophobning vil en stigende del af overskuddet udvaskes, idet jorden i stadigt større omfang vil blive mættet med fosfor.”)?
Spørgsmål 6: S og SF
Hvor stor en reduktion i landbrugets fosforoverskud anser regeringen der skal opnås for at stoppe en fortsat opbygning af landbrugsjordens fosforindhold ?
Spørgsmål 5: S og SF
Hvilket grundlag finder regeringen i det faglige VMP III-forarbejde for ikke at skærpe indsatsen overfor landbrugets kvælstofstab ?
Spørgsmål 4: S og SF
I hvor stor en del af de danske fjorde og kystnære havområder er kvælstof den dominerende årsag til utilfredsstillende tilstand ?
Spørgsmål 3: S og SF
Hvor stor en andel udgør disse fjorde af de danske fjorde, bugter og kystnære havområder, hvor vandmiljøets tilstand i dag ikke er tilfredsstillende ?
Spørgsmål 2: S og SF
I hvilke fjorde vil indsats alene overfor fosfor føre til en tilfredsstillende vandkvalitet ?
Spørgsmål 1: S og SF
Hvor findes belæg i det faglige grundlag for at en indsats alene overfor fosfor vil føre til markante forbedringer i de danske fjorde?