Dambrug og industri bidrager med hhv. 94 og 50 tons fosfor af den samlede tilførsel på 3200 tons til vandmiljøet. Landbrugsbidraget udgør 1160 tons årligt. Hvad er begrundelsen for at foreslå fosforafgifter for dambrug og industri og hvilke fosforreduktioner forventes sådanne at føre til?

Svar på spørgsmål 12:

Regeringen har ikke foreslået indførelse af afgifter på dambrug og industrielle egenudledere, men gjort opmærksom på, at en omkostningseffektiv indsats mod fosforudledninger til vandmiljøet forudsætter, at man undersøger mulighederne for reduktioner uanset kilden til fosforudledninger.

 

Der bør en være en balance i indsatsen på tværs af sektorerne, hvor reguleringen står mål med miljøvirkningen.

 

Uanset at landbruget nu er den væsentligste kilde til udledninger af fosfor til ferske vande, kan man ikke heraf slutte, at man vil kunne opnå de væsentligste og billigste effekter alene herfra.

 

Yderligere gælder det, at en indsats mod fosforoverskuddet i landbruget på kort sigt alene vil have begrænset virkning på miljøet, mens virkninger på kort sigt især vil kunne opnås ved reduktioner af fosforudledninger fra andre kilder samt en indsats mod fosfortab ved erosion.

 

Det skønnes, at samtlige ferskvandsdambrug i 2002 udledte ca. 94 ton fosfor til de ferske vande.

 

Reguleringen af ferskvandsdambrugene baseres på en bekendtgørelse om dambrug i henhold til miljøbeskyttelsesloven og på anbefalingerne i Dambrugsudvalgets rapport (Karl Hjortnæs-udvalget). Disse anbefalinger er ved at blive udmøntet i en bekendtgørelse om modeldambrug, hvis formål er at påvise mulighederne for at reducere dambrugenes vandforbrug og næringsstofudledninger.

 

På baggrund af erfaringerne fra modeldambrugene, der vil foreligge i 2006, vil regeringen overveje behovet for nye indsatser f.eks. form af, at indføre en afgift på ferskvandsdambrugenes fosforudledning. Årsagen hertil er, at ferskvandsdambrugenes årlige udledninger er på næsten 100 ton fosfor til de ferske vande, og at en regulering af dambrugenes samlede udledninger kan vise sig at være en omkostningseffektiv måde at bidrage til at nedbringe de samlede udledninger på. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvilken afgiftssats, der i givet fald vil blive bragt i forslag, og dermed heller ikke hvilken reduktion i udledningerne, der vil kunne opnås.

 

Det skønnes, at industrier med egen spildevandsudledning i 2002 udledte ca. 50 ton fosfor til vandmiljøet. Omkring 30 virksomheder, med en samlet årlig udledning på omkring 40 ton fosfor, er omfattet af vandmiljøplanens krav.

 

Hovedparten af byerhvervene er belastet af spildevandsafgift, også for fosforudledningerne. For visse industrielle egenudledere er imidlertid fastsat lavere satser. Det er midlertidigt godkendt af EU efter statsstøttebestemmelserne under forudsætning af, at der gælder særlige forhold for dem, der har lavere satser. Det kan være, fordi de ved normal spildevandsafgift ville blive belastet uforholdsmæssigt hårdt, eller fordi deres udledninger af spildevand sker til vandområder, hvor miljøpåvirkningen er mindre end for de virksomheder, der betaler fuld afgift.

 

Der udledes efter de seneste opgørelser godt 20 ton fosfor fra de virksomheder, der i dag betaler en reduceret spildevandsafgift. Regeringen vil, hvis der blandt disse virksomheder findes nogle, hvis udledning af fosfor belaster vandmiljøet i lukkede fjorde eller søer, overveje at hæve den afgift, de betaler. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvilken afgiftssats, der i givet fald vil blive bragt i forslag, og dermed heller ikke hvilken reduktion i udledningerne, der vil kunne opnås.