Reduktion i udledningen af fosfor fra renseanlæg og industri på mere end 90 pct. førte til mærkbare forbedringer i vandmiljøet i slutningen af 80erne –starten af 90erne. Hvilke tegn på at vandmiljøets tilstand er forbedret betydeligt de senere år kan regeringen pege på?

Svar på spørgsmål 14:

Mængden af kvælstof udspredt med handelsgødning er faldet med knap 50% siden 1985, og mængden af fosfor er faldet med ca. 60%, men på husdyrbedrifter tilføres der fortsat langt mere fosfor med staldgødning til markerne, end der fjernes med afgrøden. Re­sul­ta­terne fra overvågningsprogrammet viser, at ud­vaskningen af kvælstof er faldet med ca. 40% siden 1989. Dette resultat er i overensstemmelse med konklusionen i evaluerings­notatet for VMP II. Derimod er der ikke målt nogen reduktion i udvaskningen af fosfor.

 

Grundvand. Indvindingen af grundvand er faldet betydeligt siden 1989. Indholdet af ni­trat er størst i de øverste grund­­vandsforekomster. I det grundvand, som er dannet inden for de seneste 10 år, viser nitratindholdet en tendens til at falde. Græn­se­værdien for nitrat i grundvand var i 2002 overskredet på 16% af overvåg­nings­programmets må­lestationer. I 2002 er der fundet pesticider i knap 1/3 af både overvågningsboringer og vand­for­sy­nings­bo­ringer, og grænseværdierne for indholdet af pesticider i drikkevand var overskredet i 7-9% af boringerne.

 

Søer. Siden 1989 er miljøtilstanden forbedret i de søer, hvor tilførslen af fosfor via spil­de­vand er reduceret eller ophørt. Til gengæld er miljøtilstanden stort set uændret i de øvrige søer. Det skyldes primært, at udvaskningen af fosfor fra dyrkede arealer ik­ke er reduceret. Hvis målsætningerne for de danske søer skal opfyldes, vil det kræve, at ud­vaskningen af fosfor fra landbrugsarealer og fra spredt be­byg­gel­se mindskes i søernes oplande.

 

Vandløb. Den biologiske kvalitet er langsomt forbedret i løbet af de seneste årtier, men miljøet i de fleste vandløb er fortsat påvirket af fysiske ændringer i vand­lø­be­nes na­tur­lige forløb samt af vandløbsvedligeholdelse. I Jylland og på Fyn og Born­holm opfylder godt halvdelen af vandløbene målsætningerne, mens dette kun er til­fældet for ca. 1/3 af vand­løbene på Sjæl­land, Lolland, Falster og Møn. Hvis målsætningerne skal opfyldes i de stør­stedelen af de resterende vand­løb, vil det først og fremmest kræve, at de fysiske forhold bliver mere naturlige. Rin­ge fald og udtørring begrænser dog muligheden for rent­vands­fauna i mange vandløb. Ind­holdet af næringssalte påvirker kun i ringe grad de biologiske forhold i vandløbene.

 

Marine områder. Den største tilførsel af næringsstoffer til de marine områder stam­mer fra dyrkede arealer og fra luften. I de seneste 5 år har der været relativ stor tilførsel af kvælstof og fosfor til de marine områder, fordi nedbør og af­strømning har væ­ret større end normalt i alle 5 år. I 2002 var de indre danske farvan­de ramt af det hidtil væ­rste iltsvind, som bl.a. re­sulterede i, at bunddyr og bundfisk døde i store områder. Al­li­gevel er der tegn på at vand­miljøet er forbedret i fjorde og kystnære områder. Mængden af næringsstoffer er be­gyndt at falde, og produktionen af alger begrænses i stigende grad af mangel på fosfor og kvælstof. Derfor er mængden af alger mindsket og vandet blevet mere klart i en del kyst­vande. Forbedringerne har endnu ikke ført til, at ud­bredelsen af bundplanter er steget. Der er heller ikke tegn på bedre ilt­for­hold i bund­van­det.