|
Reduktion i udledningen af fosfor fra renseanlæg og industri på mere end 90 pct. førte til mærkbare forbedringer i vandmiljøet i slutningen af 80erne –starten af 90erne. Hvilke tegn på at vandmiljøets tilstand er forbedret betydeligt de senere år kan regeringen pege på?
Svar på spørgsmål 14:
Mængden af kvælstof udspredt med handelsgødning er faldet med knap 50% siden 1985, og mængden af fosfor er faldet med ca. 60%, men på husdyrbedrifter tilføres der fortsat langt mere fosfor med staldgødning til markerne, end der fjernes med afgrøden. Resultaterne fra overvågningsprogrammet viser, at udvaskningen af kvælstof er faldet med ca. 40% siden 1989. Dette resultat er i overensstemmelse med konklusionen i evalueringsnotatet for VMP II. Derimod er der ikke målt nogen reduktion i udvaskningen af fosfor.
Grundvand. Indvindingen af grundvand er faldet betydeligt siden 1989. Indholdet af nitrat er størst i de øverste grundvandsforekomster. I det grundvand, som er dannet inden for de seneste 10 år, viser nitratindholdet en tendens til at falde. Grænseværdien for nitrat i grundvand var i 2002 overskredet på 16% af overvågningsprogrammets målestationer. I 2002 er der fundet pesticider i knap 1/3 af både overvågningsboringer og vandforsyningsboringer, og grænseværdierne for indholdet af pesticider i drikkevand var overskredet i 7-9% af boringerne.
Søer. Siden 1989 er miljøtilstanden forbedret i de søer, hvor tilførslen af fosfor via spildevand er reduceret eller ophørt. Til gengæld er miljøtilstanden stort set uændret i de øvrige søer. Det skyldes primært, at udvaskningen af fosfor fra dyrkede arealer ikke er reduceret. Hvis målsætningerne for de danske søer skal opfyldes, vil det kræve, at udvaskningen af fosfor fra landbrugsarealer og fra spredt bebyggelse mindskes i søernes oplande.
Vandløb. Den biologiske kvalitet er langsomt forbedret i løbet af de seneste årtier, men miljøet i de fleste vandløb er fortsat påvirket af fysiske ændringer i vandløbenes naturlige forløb samt af vandløbsvedligeholdelse. I Jylland og på Fyn og Bornholm opfylder godt halvdelen af vandløbene målsætningerne, mens dette kun er tilfældet for ca. 1/3 af vandløbene på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Hvis målsætningerne skal opfyldes i de størstedelen af de resterende vandløb, vil det først og fremmest kræve, at de fysiske forhold bliver mere naturlige. Ringe fald og udtørring begrænser dog muligheden for rentvandsfauna i mange vandløb. Indholdet af næringssalte påvirker kun i ringe grad de biologiske forhold i vandløbene.
Marine områder. Den største tilførsel af næringsstoffer til de marine områder stammer fra dyrkede arealer og fra luften. I de seneste 5 år har der været relativ stor tilførsel af kvælstof og fosfor til de marine områder, fordi nedbør og afstrømning har været større end normalt i alle 5 år. I 2002 var de indre danske farvande ramt af det hidtil værste iltsvind, som bl.a. resulterede i, at bunddyr og bundfisk døde i store områder. Alligevel er der tegn på at vandmiljøet er forbedret i fjorde og kystnære områder. Mængden af næringsstoffer er begyndt at falde, og produktionen af alger begrænses i stigende grad af mangel på fosfor og kvælstof. Derfor er mængden af alger mindsket og vandet blevet mere klart i en del kystvande. Forbedringerne har endnu ikke ført til, at udbredelsen af bundplanter er steget. Der er heller ikke tegn på bedre iltforhold i bundvandet.
|