Det er dokumenteret, at mange danske naturtyper i dag er belastet med kvælstof udover deres tålegrænser, herunder ikke mindst af ammoniak fra husdyrproduktionen. Hvorfor indeholder udspillet ingen konkrete foranstaltninger på dette område?

Svar på spørgsmål 22:

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 5 samt følgende:

 

På nationalt niveau er den atmosfæriske kvælstoftilførsel i gennemsnit ca. 20 kg N/ha. Dette niveau overskrider tålegrænserne for en række naturtyper. De 12 kg N/ha kommer fra udenlandske kilder, de 6 kg N/ha kommer fra dansk landbrug og de resterende 2 kg N/ha kommer fra øvrige danske kilder.

 

Der er dog stor variation, således at der for visse lokaliteter i umiddelbar nærhed af større staldanlæg er en betydelige større andel af kvælstoftilførslen, der stammer fra dansk landbrug. For mange naturområder vil en indsats overfor dansk landbrug dog næppe alene være tilstrækkeligt til at bringe kvælstoftilførslen ned under tålegrænserne.

 

Regeringen gennemførte en ammoniakhandlingsplan i 2002, hvorfra skal fremhæves: Skærpede regler vedr. henliggetid for udspredt gødning gældende fra 1. august 2002,  skærpede regler vedr. flydelag gældende fra 1. februar 2003, forbud mod bredspredning gældende fra 1. august 2003, skærpede krav til overdækning af lagre med fast gødning uden daglig tilførsel, og  skærpede krav til opsamling af gødning på minkfarme gældende fra udgangen af 2004.

 

Den atmosfæriske kvælstoftilførsel stammer fra ammoniakfordampning fra landbruget. Denne var i midten af 1989'erne ca. 113.000 ton om året og i 2000 ca. 83.000 ton. DMU forventer, at den vil falde yderligere til ca. 76.000 ton i 2010.

 

De nuværende restriktive kvælstofnormer kombineret med nye teknologiske muligheder for at begrænse ammoniaktabet skærper incitamentet til at nedbringe ammoniaktabet fra stalde, fra husdyrgødningslagre og ved udbringning af husdyrgødningen. Når ammoniaktabet begrænses vil kvælstofindholdet i husdyrgødningen nemlig øges, og da kvæstofkvoten normalt fastsættes ud fra normtal, vil dette forbedre afgrødernes kvælstofforsyning. Regeringen forventer derfor, at udspillet til VMP III vil øge erhvervets fokus på at begrænse ammoniaktabet. Strukturudviklingen vil bidrage til at forstærke denne udvikling.

 

I regeringens udspil er der foreslået et forskningsprogram rettet mod fodring og håndtering af husdyrgødning. Selvom forskningsprogrammet vil fokusere på fosfor og lugt forventes også en betydelig effekt på ammoniakfordampningen. En lang række teknologier til begrænsning af lugt reducerer også ammoniaktabet, og en øget fokus på fodringen kan også bidrage til at reducere kvælstofindholdet i foderet og dermed også det potentielle ammoniaktab.  Også forskningsindsatsen i ny teknologi til håndteringen af husdyrgødningen vil  kunne bidrage til at nedbringe ammoniaktabet.

 

Regeringen vil iværksætte pilotforsøg med næringsstofbalancer med henblik på at undersøge mulighederne for, at sådanne kan indgå i reguleringen af landbrugets kvælstofanvendelse. Inddrages næringsstofbalancer i større grad i reguleringen af husdyrbrug, vil også det medføre en øget fokusering på ammoniaktabet, da næringsstofbalancer primært beregner det samlede kvælstofoverskud, som udover kvælstofudvaskningen også omfatter ammoniaktabet, denitrificeringen og ændringen i jordpuljen.

 

Ammoniakbelastningen er meget lokal i sin natur, idet en stor del af en ammoniakudledning normalt afsættes inden for få kilometer fra kilden. 10-20% af den udledte ammoniak afsættes således inden for de første 500 meter fra kilden.

 

Afsætningen af ammoniak meget tæt på kilden kan derfor være væsentligt større end 100 kg N/ha, men falder dog hurtigt med afstanden fra kilden og bidrager dermed til en generel forøgelse af baggrundsbelastningen. I husdyrbrugsområder vil der derfor være stor lokal variation som kan have en afgørende betydning for nærtliggende naturområder.

 

Efter miljømålsloven, der blev vedtaget lige før jul, skal amterne som noget nyt udarbejde bindende Natura 2000-planer for alle de internationale naturbeskyttelsesområder. Planerne skal indeholde både målsætninger for områderne og en beskrivelse af den indsats, der skal til for at opnå målene.

 

Dernæst får amterne med det netop fremsatte forslag til revision af naturbeskyttelsesloven både ret og pligt til  at gribe ind over for driften eller udnyttelsen af områderne, hvis det er nødvendigt for at   sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne. Denne pligt gælder også  før der er udarbejdet 1. generations Natura 2000-planer, som skal foreligge senest i 2009 parallelt med vandplanerne. I tiden indtil planerne foreligger har amterne pligt til at gribe ind overfor en aktuel eller ønsket udnyttelse af arealerne, der kan forringe områderne, hvis truslen er så alvorlig, at den ikke kan afvente, at der foreligger en plan for området.