Er det korrekt, at det kun er en lille del af de danske vandløb, søer, indre farvande og skove, der har en acceptabel naturtilstand og ikke lider under for stor tilførsel af kvælstof?

Svar på spørgsmål 32:

Om målsætninger

De aktuelle målsætninger for vandløb, søer og kystvande er i dag besluttet og fastlagt af de enkelte amtsråd som regionplanretningslinjer i regionplanerne. Amtsrådene er ikke forpligtede af målsætningerne, men ifølge planlovens bestemmelser skal amtsrådene virke for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer. Siden den første rapport om vandmiljøets tilstand (Vandmiljø 90) har der været stor forskel på vandløbenes og søernes faktiske tilstand og de målsætninger, som amtsrådene har fastlagt.

 

Målsætningssystemet er imidlertid under udvikling. Med den planlagte implementering af EU's Vandrammedirektiv og EU's Habitatdirektiv vil der ske en opdatering og en harmonisering af den eksisterende politik for fastlæggelse af målsætninger.

 

Status for vandmiljøets tilstand i forhold til vedtagne målsætninger 
Iden seneste rapport om vandmiljøets tilstand (Vandmiljø 2003. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning) er målopfyldelse for søer, vandløb og havområder beskrevet i rapportens sammenfatning side 10. For en gennemgang af hvilke forbedringer af tilstanden, der er sket i vandmiljøet henvises til svar på spg.14.

 

Søer
Amterne har vurderet, at kun 4 af de 31 undersøgte søer opfyldte målsætningen i 2002, hvilket er et fald på 3 søer siden 2000. Nogle af søerne vil få en forbedring i tilstanden, når den interne fosforfrigivelse fra tidligere tiders spildevandstilførsel er ophørt. Størstedelen af søerne vil dog kun kunne opfylde målsætningen, hvis der også sker reduktioner i fosfortilførslerne fra landbrugsarealer og fra spredt bebyggelse.

 

Vandløb
Vandløbenes tilstand er bedst i Jylland, Fyn og på Bornholm, hvor ca. 55% af vandløbenes målsætninger er opfyldt, mod kun ca. 1/3 på øerne øst for Storebælt. På landsplan var målopfyldelsen i 2002 på i alt 50%. De ændringer, som vil være nødvendige, for at de øvrige vandløb kan opfylde de nuværende mål, er først og fremmest, at de fysiske forhold i vandløbene i højere grad kommer til at ligne de naturgivne forhold med varierede bundforhold. Desuden er der stadig mange små vandløb, der er forurenet af utilstrækkeligt renset spildevand, især fra spredt bebyggelse. Naturligt ringe fald og sommerudtørring begrænser dog muligheden for en rentvandsfauna i mange vandløb.

 

Marine områder
Det er amternes og DMUs vurdering at kun et fåtal af de danske marine områder opfylder målsætningerne. Kun ét af de undersøgte lavvandede kystområder (Dybsø Fjord) vurderes at opfylde målsætningen. Herudover vurderes målsætningen at være opfyldt i åbne dele af Nordsøen og Skagerrak. Årsagerne til at målsætningerne i øvrigt ikke anses for opfyldt er, at plante- og dyrelivet er væsentligt påvirket som følge af forhøjede næringssaltkoncentrationer og nogle steder også som følge af høje indhold af tributyltin (TBT)."

 

Skove
Der eksisterer ikke noget overvågningsprogram som omfatter den generelle naturtilstand i skovene, men der arbejdes på at etablere et sådant, bl.a. som tillæg til skovstatistikken, der blev moderniseret i 2002. Endvidere vil der i forbindelse med implementeringen af Habitatdirektivet blive indført en naturovervågning i de udpegede områder. Før disse programmer har løbet i nogle år, vil det ikke være muligt at vurdere naturtilstanden i skovene på kvalificeret vis.

 

Med hensyn til tilførslen af kvælstof til skovene har vi et bedre grundlag, først og fremmest i forbindelse med EU-overvågningen af skovenes tilstand, men også i forbindelse med andre undersøgelser. Som gennemsnit tilføres de danske skove mellem 20 og 30 kg kvælstof pr. ha om året. Tilførslen sker overvejende som ammoniak. På belastede arealer nær punktkilder er tilførslen større. En stor del af skovene kan endnu akkumulere det tilførte kvælstof. Modelberegninger viser, at den kritiske belastningsgrænse ligger på 10-20 kg kvælstof pr ha om året. Fra kvadratnetsundersøgelsen ved vi også, at der fra 30% af skovarealet tabes mere kvælstof i form af nitrat i det vand som forlader skovøkosystemet, end fra upåvirkede systemer. Forhøjet indhold af nitrat indikerer begyndende mætning med kvælstof. Belastning med kvælstof fra omgivelserne er hovedårsagen til det forhøjede indhold af nitrat i det vand som forlader skovøkosystemet. Forhøjede koncentrationer opstår også midlertidigt i forbindelse med visse driftstiltag og f.eks. stormfald. ”