Hvor meget vil det koste staten og erhvervet i årlige udgifter, hvis der lægges en afgift på kvælstoftab på bedriftsniveau, hvis afgiften skal skønnes at kunne nedbringe det nuværende tab af kvælstof til det halve og hvad skal afgiftsniveauet være (kr. pr. kilo kvælstof)?

Svar på spørgsmål 40:

Endnu en halvering af kvælstoftabet fra landbruget  vil have meget betydelige konsekvenser for mulighederne for at drive landbrug i Danmark. Dette vil være tilfældet uanset instrumenterne er regelstyring eller økonomiske instrumenter.

 

I det faglige udredningsarbejde er der sammenlignet forskellige afgiftsmodeller for kvælstof. Konklusionen er her, at den mest omkostningseffektive afgift er en balanceafgift på sektorniveau.  En afgift på kvælstofbalancen på gårdniveau ved samme sats vil  have samme miljøeffekt som en afgift på sektorniveau. Afvigelsen vil være størrelsen af de administrative byrder. Opgørelse af N- tabet ved at lægge en ring om det enkelte brug (gårdniveau) eller om det samlede landbrug (sektorniveau) vil give det samme tab og dermed samme afgiftsgrundlag.

 

Fordelen ved opkrævning på sektorniveau frem for gårdniveau er, at afgiften kan opkræves indirekte ved tilførsel af kvælstof til landbruget (handelsgødning, import af foder osv.), og godtgørelsen kan gives ved fraførsel fra landbruget (dyr til slagtning, afgrøder til konsum osv.). Den eneste opgørelse, som skal ske på gårdniveau, vil være opgørelsen af arealer med  kvælstoffikserende planter. Det er i det faglige arbejde konkluderet, at en balanceafgift på bedriftsniveauet vil være meget tung i administration.

 

Det provenu, der fremkommer ved en sådan afgift vil ikke belaste landbrugserhvervet, hvis der sker fuld tilbageføring. Tilpasningsomkostningerne i form af formindsket dækningsbidrag vil dog udgøre en byrde for landbrugserhvervet.

 

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor stor afgiftssatsen skal være, for varigt at opnå endnu en halvering af kvælstoftabet. Afgiftssatsen skal sandsynligvis være over 15 kr. pr. kg. kvælstof på lang sigt, og landbrugserhvervets tilpasningsomkostninger vil sandsynligvis snarere blive over 1,5 mia. kr. årligt end under.

 

Ved fuld implementering af VMPII er kvælstofudvaskningen 162.000 ton kvælstof pr. år (DMU og DJF Vandmiljøplan II – slutevaluering), hvilket giver et beregnet kvælstofoverskud på ca. 310.000 ton (svarende til, at 52 pct. af overskuddet tabes til vandmiljøet). En halvering af overskuddet i forhold til fuld implementering af VMPII vil således medføre et overskud på ca. 155.000 ton. Det bemærkes, at denne halvering af overskuddet ikke medfører en tilsvarende halvering af kvælstofudvaskningen, men en væsentlig lavere udvaskningsreduktion.

 

I afrapporteringen fra den tekniske undergruppe om økonomiske virkemidler (F2) er estimeret en modelberegning af landbrugets overskud af kvælstof, og der er regnet på en afgift på henholdsvis 4 kr./kg, 8 kr./kg og 12 kr./kg kvælstof under en række forudsætninger. Beregningerne viser, at en afgift på 12 kr./kg kvælstof medfører et kvælstofoverskud på ca. 166.000 ton. En afgift skal således være ca. 13 kr./kg, hvis kvælstofoverskuddet skal være ca. 155.000 ton efter den opstillede  model under modellens forudsætninger.

 

En afgift på 13 kr./kg vil efter den estimerede model medføre et afgiftsprovenu på ca. 2 mia. kr. samt tilpasningsomkostninger for landbruget på godt 1 mia. kr.

 

Som også fremhævet i rapporten er modellens forenklede forudsætninger sandsynligvis realistiske ved overskuelige afgiftssatser, men ved meget høje afgiftssatser vil modellen overvurdere miljøvirkningen af afgiften eller undervurdere behovet for afgiftssatsens størrelse ved et givet miljømål.

  1. Den anvendte model er baseret på kortsigtede udbyttefunktioner. De kortsigtede udbyttefunktioner tager ikke højde for, den negative virkning på udbyttet af reduceret gødningstilførsel et givet år på senere års udbytte. Derfor vil brug af kortsigtede udbyttefunktioner i en vis grad overvurdere effekten på længere sigt af afgifter. Det gælder i særlig grad ved høje afgiftssatser.
  2. Det er yderligere forudsat, at værdien af husdyrgødningen stiger i takt med afgiften på handelsgødning. Det er en realistisk forudsætning, hvis der på bedriften eller på bedrifter i nærheden anvendes handelsgødning, men hvis kvælstoftabet skal halveres forudsætter det at brug af handelsgødning helt skal ophøre, og forudsætningen er således urealistisk ved høje afgiftssatser.

Modellen giver nogenlunde præcise resultater ved overskuelige afgifter. Ved meget høje afgifterstiger usikkerheden og modellen vil have en tendens til at overvurdere miljøvirkningen af en given afgiftssats.

 

Det  må derfor forventes, at den afgift på kvælstofoverskuddet, som halverer kvælstofoverskuddet, vil skulle være væsentlig højere end 13 kr./kg.

 

Hvis den nødvendige sats er på 15 kr./kg. vil provenuet blive på ca. 2,5 mia. kr. og tilpasningsomkostningerne på ca. 1,5 mia. kr.

 

Hvis den nødvendige sats er 20 kr./kg vil provenuet blive på ca. 3,3 mia. kr. hen ved 2 mia. kr. i tilpasningsomkostninger.

 

Det skal bemærker, at kvælstof i  dag koster ca. 5 kr./kg, så en afgift på 15 kr./kg vil svare til 300 pct. af værdien af kvælstof.

 

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af afrapporteringen fra F2 lavet et skøn over de administrative byrder, hvis en balanceafgift skal opkræves på gårdniveau. En afgift på gårdniveau medfører, at ca. 60.000 landbrug skal registreres efter afgiftsloven.

 

Det skønnes, at indførelse af en balanceafgift på gårdniveau vil medføre udgifter på 6.640.000 kr. til implementering og 670.000 kr. til drift. Hvis afgiften gennemføres vha. indberetningspligt for input-virksomhederne og output virksomheder (forhandlere af kvælstof til landbruget og aftagere af kvælstof fra landbruget), vil driftsomkostningerne øges med 2,5 – 3 mio. kr. (drift af indberetningssystem). Der er ikke lavet skøn over omkostningerne til implementering af et sådant system.

 

Det er skønnet, at en balanceafgift på gårdniveau vil medføre 57,5 – 144,5 årsværk til implementering afhængig af valgte vejledningsmetode, samt 264 årsværk ved indberetningspligt for input og output virksomhederne og 343 årsværk uden indberetningspligt.

 

Til sammenligning kan det nævnes, at en balanceafgift på sektorniveau skønnes at medføre 35,5 – 60,5 årsværk til implementering (størrelsen er afhængig af formen af vejledning af virksomhederne) samt 164 årsværk til driften.