Er regeringen enig i at vi er så langt med at udforme grønne regnskaber der udregner næringsstof-balancer og at der er udgivet så mange videnskabelige publikationer om effekten af forskellige typer balanceafgifter på kvælstof, at man er klar til at indføre balanceafgiften konkret som led i et pilotprojekt hos et antal bedrifter, for at se hvordan landmændene responderer på afgiften?

Svar på spørgsmål 41:

Nej. En balanceafgift i et pilotprojekt hos et antal bedrifter vil kræve endnu større forholdsmæssig administration og kontrol end en balanceafgift for hele landbruget. Endvidere kan der opnås samme effekt ved opkrævning af en balanceafgift på sektorniveau som på gårdniveau, men hvor en opkrævning på sektorniveau har langt færre administrative byrder for virksomheder og myndigheder, så er en afgift på gårdniveau ikke hensigtsmæssig. Balanceopgørelser bør alene anvendes til driftsmæssige tiltag.

 

Ved Danmarks JordbrugsForskning er der et stort vidensgrundlag vedr. balanceregnskaber. Der er gennemført en stor forskningsindsats på praktiske brug, primært studielandbrug. Studierne har omfattet en række forskellige driftstyper, fx med og uden husdyr, forskellige belægningsgrader af husdyr og på forskellige jordtyper. Der foreligger derfor en stor viden vedr. effekten af driftsformer og management på overskuddet og dermed udnyttelsen af kvælstof. Endvidere har Danmarks JordbrugsForskning erfaring med, hvorledes landmænd kan inddrage bedriftsbalancer i deres tilrettelæggelse af produktionen  - dog under forhold hvor der ikke er tilknyttet afgifter eller lignende til balancen.

Danmarks JordbrugsForskning har endvidere gennem flere år gennemført balanceberegninger på nationalt og regionalt niveau, fx i forbindelse med vurdering af effekten af vandmiljøplanerne. I de senere år er der endvidere ved Danmarks JordbrugsForskning udviklet modelværktøjer, der bl.a. kan anvendes til balanceberegninger, til konsekvensvurderinger af forskellige parameterændringer og til opskalering på områder.

Dansk LandbrugsRådgivning, Landscenteret i Skejby har også erfaringer mht. anvendelse af balanceberegninger som et led i grønne regnskaber, hvor balanceberegninger indgår som værdifulde nøgletal for den enkelte landmands daglige driftsoptimering.

Det er Danmarks JordbrugsForsknings opfattelse, at der bør gennemføres pilotprojekter i en kort periode, 2-3 år, inden det kan konkluderes, hvorvidt metoden egner sig som reguleringsværktøj.

Følgende forhold bør undersøges nærmere i disse pilotprojekter:

 

  • yderligere undersøgelser af årsager til varierende resultater (overskud af næringsstoffer på tilsyneladende ensartede bedrifter),
  • udvikle værktøjer til fastlægning af grænseværdier (fleksible) i overensstemmelse med aktuelle politiske beslutninger om udvaskningsmål,
  • afdække behov for statusopgørelser,
  • muligheder for at skaffe data fra leverandører og aftagere,
  • udvikle metoder til opskalering fra bedrift til regionalt niveau,
  • betydningen af anvendelse af glidende gennemsnit over flere år.

Regeringen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig viden til at inddrage afgiftsspørgsmålet i et pilotprojekt.

 

Flere af ovennævnte forhold kan med fordel undersøges nærmere i studielandbrug, og vil kunne bidrage til at forbedre balanceopgørelsesmetoden, og dermed muligheden for at benytte balanceopgørelser i driftsmæssig henseende.