Hvor høj skal afgiften på fosforoverskuddet være for at fjerne stort set hele overskuddet?

Svar på spørgsmål 43:

Med den nuværende teknologi vil det kræve en meget høj afgiftssats at fjerne landbrugets fosforoverskud.

 

I afrapporteringen fra fosforfokusgruppen er vurderet forskellige afgiftsmodeller til regulering af landbrugets anvendelse af fosfor. En afgift på landbrugets overskud af fosfor er vurderet ved en afgift på 4 kr./kg. Ved lavere afgiftssatser vil virkningerne være tilnærmelsesvis forholdsvis mindre, mens man må regne med en stærkt aftagende ekstra effekt af højere afgiftssatser.

 

Udgangspunktet for beregningerne er et skønnet overskud af fosfor i  dag (2003/2004) på ca. 28.000 ton, hvor skønnet er baseret på udviklingen i anvendelsen af fosfor frem til 2001/2002 (seneste opgørelse). Det skønnes, at ved en afgift af denne størrelse vil landbrugets fosforoverskud blive reduceret med ca. 8.000 ton. Reduktionen sker ved ændringer i fodring, ændring i antallet af dyr og reduktion i anvendelsen af handelsgødning.

 

Beregningerne tager udgangspunkt i følgende balance:

 

 

Tilførsel og fraførsel mark

 

 

ton P

Nedfald fra atmosfæren

268

Handelsgødning

13.500

 

Affald med gødningsværdi

5.500

 

I alt gødning

19.000

19.000

Indkøbt foder

59.680

 

Hjemmeavlet foder

20.251

 

I alt foder

79.931

 

Animalsk produktion

23.431

 

Husdyrgødning

56.500

56.500

I alt til mark

75.768

Vegetabilsk produktion mark

47.745

Overskud

 

28.023

 

Selv hvis anvendelsen af handelsgødning ophører, ses det at der tilføres ca. 14.500 tons fosfor med husdyrgødning og slam til markerne mere end der fraføres med avlen (56.500 ton + 5,500 ton – 47,745 ton = 14,255 ton) .

 

En fuldstændig balance for landbruget forudsætter således, at der skal bruges ca. 20 pct. mindre fosfor pr. animalsk produktion, samt at husdyrgødning og slam bliver spredt jævnt ud over hele landet, eller en betydelig nedgang i den animalske produktion.

Det vil kræve en overordentlig høj afgift at nå dette mål.

 

Ved en afgift på 4 kr./kg på fosforoverskuddet opnås reduktionen i fosforoverskuddet ved en forbedret fodring på ca. 6.000 ton, heraf 550 ton fra færre dyr og ca. 1.450 ton fra mindre handelsgødning (på længere sigt). På kortere sigt vil forbruget af handelsgødning falde væsentligt mere, men det er ikke holdbart på længere sigt.

 

Den langsigtede effekt på forbruget af handelsgødning (på planteavlsbedrifter) og på den animalske produktion vil formentlig stige proportionalt med højere satser.

 

Derimod vil en fordobling af satsen give noget under dobbelt så stor effekt gennem forbedring i fodringspraksis og endnu større afgifter vil kun give en begrænset yderligere effekt.

 

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der ved en afgift på 15- 20 kr./kg fosfor på kort sigt på landsplan  vil være balance mellem tilførslen og fraførslen af fosfor i landbruget. Plantebrugene vil have underskud, mens husdyrbrug fortsat vil have overskud. Der vil således i store områder fortsat være et problem med ophobning af fosfor i jorden. Hvis der på længere sigt skal være balance vil det snarere kræve en afgift på ca. 30 kr./kg. Plantebrugene vil ikke i længden kunne reducere deres forbrug af handelsgødning til nul og vil efter et stykke tid med et meget lille handelsgødningsforbrug øge forbruget for at undgå en for kraftig udpining af jorden.

 

Tilpasningsomkostninger på sigt vil udgøre i størrelsesordnen 0,5 mia. kr. pr. år jævnfør det faglige grundlag. Ved en planperiode svarende til vandmiljøplan II vil tilpasningsomkostningerne samlet være i størrelsesordenen 2,5 mia kr. 

 

Såfremt der sker yderligere teknologiske fremskridt, der kan reducere omkostningerne ved transport af fosfor fra egne med mange husdyr til egne uden husdyr, og yderligere væsentlige fremskridt i fodringseffektiviteten vil det ikke være nødvendigt med helt så høje afgiftssatser.