Hvilken virkning vil en målretning af 6% efterafgrøderne (120.000 ha) mod husdyrbrug have på ud-vaskningen af nitrat fra rodzonen og på afstrømningen af nitrat til de indre farvande og til Vesterhavet?

Svar på spørgsmål 58 og 59:

Med den nuværende ordning er arealet med efterafgrøder fordelt over hele landet. På baggrund af de indsendte gødningsregnskaber til Plantedirektoratet er det beregnet, at der gennemsnitligt i efteråret 2001 blev etableret efterafgrøder på 9,1% af bedrifternes efterafgrødegrundareal. Til sammenligning blev der jf. ”Gødningsregnskaber, Fysisk kontrol, Statistik 2000/01”, Plantedirektoratet oktober 2003, i årene 1999 og 2000 etableret henholdsvis 11,7% og 9,6%. 1999 var det første år med krav om etablering af 6% efterafgrøder. Tallene dækker over en vis geografisk variation, idet arealet er størst i de dele af landet, hvor arealgrundlaget for efterafgrøder udgør en høj procent af det dyrkede areal.

Der er i den nuværende generelle efterafgrødeordning være afstrømning fra efterafgrøderarealer til alle vandområder omkring Danmark. Der foreligger ikke opgørelser som nøjagtigt angiver afstrømningsforhold fra forskellige typer af landbrug. Relativt forekommer den største afstrømning dog til de indre farvande, Kattegat, Øresund, Østersøen og bælterne i forhold til Skagerrak og Nordsøen.

En målretning af efterafgrøderne mod husdyrbrug vil ændre på den geografiske fordeling af afstrømning fra efterafgrødearealerne. En ændret ordning vil således medføre en større reduktion af afstrømningen til de indre danske farvande. Dette skyldes, at en målretning af efterafgrøderne mod husdyrbrug først og fremmest vil medføre et større areal med efterafgrøder på svinebrug. Tyngden i svinebrug findes primært i områder med afstrømning til de indre farvande. Der findes dog også områder vest for israndslinien og nord for Limfjorden med et relativt stort svinehold.

Der skal i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 19.