Med hvilken begrundelse fastholder regeringen det nuværende areal med efterafgrøder (120.000 ha), når der er plads til yderligere 319.000 ha efterafgrøder på svinebrug og yderligere 171.000 ha på kvæg-brug (Faglig Vurdering af VMP III-scenarier, DMU 28/11-2003, side 16), og når omkostningseffekti-viteten (VMP-III arbejdsgruppernes rapport Del II, side 66) er mere end dobbelt så stor (7 kr./kg N i nedsat udvaskning) for efterafgrøder som for nedsat N-norm (16 kr./kg N i nedsat udvaskning)?

Svar på spørgsmål 60:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 og 19 i den første række af spørgsmål.

I regeringens udspil til en kommende Vandmiljøplan III lægges der op til at videreføre de allerede opnåede resultater af reguleringen af kvælstofudvaskningen. Som et element indgår bl.a. en målretning af efterafgrøder, således at miljøeffekten optimeres, samtidigt med at ordningen berører færre bedrifter (effektivisering og forenkling).

Implementeringen af EU's landbrugsreform, udvikling af nye teknologier og etablering af flere vådområder vil yderligere reducere kvælstofudvaskningen og bidrage til gunstige miljøeffekter. Spørgsmål om behovet for yderligere reduktion på kvælstofsiden vil i øvrigt fremgå af den planlægning, der skal ske frem mod 2009 som et led i den danske implementering af EU's Vandrammedirektiv. I den sammenhæng kan det være relevant at pege på yderligere krav om dyrkning af efterafgrøder som et regionalt instrument.