Hvilke reduktioner(% og tons) i udledningerne af næringsstoffer er nødvendige for at søer og fjorde kan leve op til høj hhv. god økologisk tilstand som defineret i DMU nyt, januar 2004?

Svar på spørgsmål 68:

Alt efter geologi, hydrologi, beliggenhed mv. skal amterne, jf. Vandrammedirektivet inddele de enkelte vandområder i forskellige typer. Til hver af disse typer skal den optimale biologiske tilstand beskrives, og det er udfra denne tilstand de enkelte miljømål bliver fastsat. Fastsættelse af målsætningsniveauer er i midlertidig en proces der strækker sig frem til 2009, hvor den endelige vandplan foreligger. ´

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 31, skal det eksisterende målsætningssystem revideres og forbedres som et led i implementeringen af Vandrammedirektivet. For at inddrage flest mulig erfaringer med det hidtidige målsætningsarbejde har regeringen nedsat en bredt funderet gruppe bestående af de grønne organisationer, erhvervsorganisationer samt Amter og Kommuner, der skal rådgive regeringen i forbindelse med fastsættelse af miljømålene. Dertil kommer, at der også på fællesskabsniveau er en proces i gang, der på forsøger at harmonisere målniveauet EU-landene imellem. 

Det er derfor på nuværende tidspunkt for tidligt at fastslå, hvilke reduktioner i udledning af næringsstoffer de enkelte vandområder evt. vil kræve for i 2015 at opnå en god økologisk tilstand.

For vandløb, søer, fjorde og åbne kystområder indenfor Natura 2000-områderne skal der sikres eller genoprettes gunstig bevaringsstatus jf. Habitatdirektivet, hvilket også er regeringens mål. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 22 indgår fastsættelsen af mål for naturtilstanden i Natura 2000-områderne i den bindende naturplanlægning amterne skal udføre i forbindelse med Natura 2000-planerne efter miljømålsloven, som skal foreligge senest i 2009 parallelt med vandplanerne.

DMU er projektansvarlig for udviklingen af dele af det faglige grundlag, som skal anvendes i det videre forløb for at træffe beslutning om, hvilke retningslinier der skal gælde for fastlæggelse af målsætninger efter Vandrammedirektivet. I DMU Nyt, nr. 1, januar 2004 præsenteres et eksempel på, hvilke indikatorer, man kan anvende til at klassificere en søs tilstand. Det fremgår også af artiklen, at de danske søer er forskellige og reagerer forskelligt på ydre påvirkninger.

På nuværende tidspunkt er det således ikke fastlagt hvilke indikatorer, der skal anvendes til at klassificere tilstanden i søer og andre vandområder, og det er heller ikke fastlagt hvilke søer, der skal være omfattet.

I VMP III-forarbejdet har DMU opstillet nogle scenarier for 27 danske søer, som viste, at der var behov for en fosforreduktion i varierende omfang i 20 af søerne. I de 7 andre søer er der ikke behov for en indsats med mindre tilførslen af fosfor  stiger som følge af fortsat fosforophobning i landbrugsjorden.

Regeringen har derfor foreslået at der iværksættes en indsats for at nedbringe landbrugets fosforoverskud og fosforudledning – uanset at de endelige mål for søer og øvrige vandområder ikke kendes før i 2009.