Hvilket grundlag finder regeringen i det faglige VMP III-forarbejde for ikke at skærpe indsatsen overfor landbrugets kvælstofstab ?

Svar på spørgsmål 5:

Regeringen har klart tilkendegivet, at de opnåede resultater skal fastholdes, at det forudsættes at udviklingen i erhvervets rammebetingelser mht til teknologi, EU's landbrugspolitik m.v. vil bidrage med yderligere reduktion, og at der desuden iværksættes nye aktiviteter, som vil reducere kvælstofudledningen yderligere.

Det fremgår af den faglige slutevaluering af VMP II, at udvaskningen af nitrat er reduceret med 48% i forhold til udgangspunktet i midten af 80'erne. DMU og DJF vurderer i deres rapport: ” Sammenfattende kan det konkluderes, at den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser en reduktion i kvælstofud­vask­ningen på ca. 48 %.

På konferencen den 11. december fremlagde DMU resultaterne af den årlige overvågning af vandmiljøet. Der er en række signaler, som vidner om, at både Vandmiljøplan I og Vandmiljøplan II har haft en klar positiv effekt på tilstanden i vandmiljøet. Det fremgår af DMU's pressemeddelelse, at : ” siden 1989 er koncentrationen af kvæl­stof i vandløbene faldet med godt 30%. I de fleste fjorde og kystvande er indholdet af kvælstof ligeledes faldet, ligesom der er tendens til et fald i kvælstofkoncentrationen i det øvre grundvand [på sandjorde]. ”

VMP III arbejdsgruppernes konkluderer side 5, del V – Syntese.: ”Vandmiljøets tilstand og transporten af næringsstoffer i vandmiljøet vurderes løbende i det nationale overvågningsprogram. Overvågningen viser, at koncentrationen af kvælstof i vandløbene er faldet med godt 30 pct. siden 1989. Derimod er der ikke målt nogen reduktion i udvaskningen af fosfor fra landbrugsarealerne.”

Men henvisning til at fosfor er det begrænsende næringsstof i søer og en del lukkede fjorde, så har regeringen med sit udspil valgt at fokusere på behovet for at reducere landbrugets fosforoverskud og udledning.

Det fremgår af VMPIII-arbejdsgruppernes rapport, del V, side 8:
”Den største tilførsel af næringsstoffer til de marine områder stammer fra dyrkede arealer og fra luften. I 2002 var de indre danske farvande ramt af det hidtil værste iltsvind, som bl.a. resulterede i, at bunddyr og bundfisk døde i store områder. Alligevel er der tegn på, at vandmiljøet er forbedret i fjorde og kystnære områder. Mængden af næringsstoffer er begyndt at falde, og produktionen af alger begrænses i stigende grad af mangel på fosfor og kvælstof. Derfor er mængden af alger mindsket og vandet blevet mere klart i en del kystvande. Forbedringerne har endnu ikke ført til, at udbredelsen af bundplanter er steget. Der er heller ikke tegn på bedre iltforhold i bundvandet endnu. Hovedparten af fjordene og de kystnære farvande lever ikke op til de eksisterende målsætninger.”

Det skal yderligere bemærkes, at i områder hvor en stor del af ferskvandsafstrømningen går via grundvandet vil der være flere års forsinkelse før fuld effekt af Vandmiljøplan II vil vise sig.

Institut for Miljøvurdering har i deres rapport om ”Miljøeffektvurdering af havmiljøet” konkluderet at effekten af VMP I & II har medført en ca. 10% forbedring af miljøtilstanden i de åbne farvande, og at det samlet set er muligt at forbedre miljøtilstanden ca. 20% i.f.t. ved rent danske reduktioner. IMV konkluderer endvidere, at ”En samtidig reduktion af tilførslerne af kvælstof fra Sverige, Tyskland og især atmosfæren vil yderligere kunne forbedre miljøforholdene betydeligt”. 

Regeringen har valgt at opprioritere indsatsen for at nedbringe fosforoverskud i landbruget og fosforudledningen fra de dyrkede arealer for nå en forbedret tilstand i de vandområder, som er et rent dansk ansvar, dvs. de ferske vandområder og de lukkede fjorde. Regeringen prioriterer fortsat begrænsning af landbrugets kvælstofudledning, for at bidrage til en stadig forbedret miljøtilstand som følge af lavere kvælstofkoncentrationer i de kystnære og marine områder,  jf. følgende citat fra regeringens udspil til VMP III.:

”Kvælstofoverskuddet fra den primære produktion skønnes med den forudsete strukturudvikling i landbruget at falde med yderligere 3-4 pct. frem mod 2010. Desuden skønnes implementeringen af den nye fælles landbrugspolitik at kunne bidrage med en yderligere reduktion af kvælstofudvaskningen på 1-3 pct. Regeringen har afsat i størrelsesordenen 140 mio. kr. til reetableringen af yderligere små 4.000 hektar vådområder i 2004 og 2005. Det vil også bidrage til en reduktion af kvælstofudvaskningen.