Som svar på spørgsmål 61 har Danmarks JordbrugsForskning udarbejdet notatet ”Omkostninger ved normsænkninger som følge af langtidseffekt m.m.”. Heraf fremgår, at de første 10% reduktion i N-normen koster 72 kr/ha svarende til i alt 191 mio. kr, mens en yderligere 10% reduktion koster 37 kr/ha svarende til 99 mio. kr, således at en 20% reduktion koster 109 kr/ha svarende til 290 mio. kr. (Til sammenligning har landbruget estimeret, at den første 10% reduktion koster 325 mio. kr og den næste 10% reduktion ca. 600 mio. kr). Hvad er forklaringen på, at den første 10% reduktion (fra 0% til 10% under det økonomisk optimale) er dobbelt så dyr som den næste 10% reduktion (fra 10% til 20% under det økonomisk optimale) ifølge Danmarks JordbrugsForskning? Og hvorfor er det omvendt i landbru-gets estimat, hvor den første reduktion er den billigste? Hvor stor er reduktionen i kvælstofudvaskningen ved den første 10% reduktion i forhold til reduktionen ved den næste 10% reduktion?

Svar på spørgsmål 88:

Det skal indledningsvis præciseres, at de økonomiske analyser er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut. Dette fremgår også tydeligt af svaret på spr. 61 under ”langtidsnormer” på VMPIII-hjemmesiden.

 

De omkostninger der angives for en normreduktion fra 10 til 20 pct. er angivet i tabel 1. Som det fremgår er der ikke tale om at de første 10 pct. koster 191 mio. kr. og at de næste 10 pct. koster 100 mio. kr. Der er derimod tale om at de samlede omkostninger incl. langsigtet udbyttetab og proteintab udgør 191+100 = ca. 290 mio. kr., som angivet i svaret. Dette er den samlede omkostning for en normsænkning fra 10 til 20 pct. under økonomisk optimalt niveau.

 

 

Tabel 1. Omkostninger ved normreduktioner (mio. kr.)

Normreduktion (pct.)

0 -> 10

 10 -> 20

Kortsigtet udbytteeffekt

65 1)

191

Langsigtet udbytteeffekt

15

35

Proteintab

66

66

I alt

146

292

Omk. ved langsigtet udbytteeffekt og protein ifølge Dansk Landbrug 2)

325

600

Omk. Ved langsigtet udbytteeffekt og protein ifølge FØI

81

100

1) Foreløbigt skøn udfra slutevaluering af Vandmiljøplan II

Kilde: Fødevareøkonomisk Institut og Dansk Landbrug 2)

 

Som det fremgår af tabel 1 vurderer Dansk Landbrug, at meromkostningerne p.g.a. langtidseffekten og proteintabet er noget højere end opgørelsen fra Fødevareøkonomisk Institut. Dettes skyldes bl.a. at Dansk Landbrug indregner en større udbyttenedgang på lang sigt. Der er i begge opgørelser tale om stigende marginalomkostninger.

 

Hvad angår kvælstofudvaskningen vil reduktionen være mindre for de næste 10 pct. i forhold til de første 10 pct. når der tages udgangspunkt i det samme areal. Generelt for anvendelse af de fleste virkemidler gælder, at en yderligere effekt af et givet tiltag vil formindskes i takt med at indsatsen af tiltaget øges. Dette er i det faglige grundlag omtalt som den faldende nytte af den sidste del af indsatsen (den marginale nytte) af et givet virkemiddel. Dette betyder også er marginalomkosteningen af et virkemiddel øges under stigende brug. 

 

Set i forhold til tildelingen af kvælstof på marken gælder, at af det første kilo kvælstof, der tilføres marken, vil en stor del optages af planten. Over et givet niveau vil en øget tilførsel til marken betyde at planten optager mindre hvorfor den del der udvaskes øges. Desuden vil en yderligere normreduktion i kombination med udtagning have en mindre effekt fordi det areal som normreduktionen har effekt på reduceres.

 

På baggrund af VMP II slutevalueringen kan beregnes en reduktionseffekt på udvaskningen af den første 10 % normstramning på ca. 13.300 tons N. Det bemærkes, at virkemidlet i slutevaluering af VMPII er set i sammenhæng med andre virkemidler.

 

I rapporten "Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab" er på s. 204 beregnet effekter af yderligere 10 og 20 procentpoint stramninger (dvs. i alt henholdsvis 20 og 30 % under økonomisk optimal gødskning) på ca. 11.600 og 10.400 tons N.

 

Disse størrelser kan afvige, hvis normstramningerne fører til ændret adfærd i landbruget, fx ved skifte til afgrøder med højere normer eller ved ændret omfang af bælgplantedyrkning.