Der ønskes en vurdering af miljøeffekten af ophør af den vedligeholdelse af vandløb, der foretages af hensyn til de lavest liggende jordbrugsområder, samt en vurdering af hvilke offentlige midler, der kan fritstilles til natur- og miljøformål, herunder VMP III formål, hvis vedligehold af vandløb af hensyn til landbrugsdriften fremover sker gennem brugerbetaling.

Svar på spørgsmål 91:

Af notat fra DMU af den 7. april 2003 vedr. "Natur - og miljøeffekter af mulige VMP III virkemidler i relation til landbrug" fremgår, at:

 

"En beslutning om en retablering af mere naturlige fysiske og hydrologiske forhold i et vandløb og en ådal træffes efter en konkret vurdering af konsekvenserne for naturværdierne i vandløb og ådal og i nedstrøms liggende  søer og fjorde og af de landbrugsmæssige konsekvenser. Samlet set synes en udtagning af arealer i omdrift og naturgenopretning i ådalene at være en omkostningseffektiv mulighed for opfyldelse af natur- og miljømål, fordi der opnås natur- og miljøforbedringer på flere områder, og fordi dyrkningsværdien af arealerne i ådale ofte er mindre end andre omdriftsarealer. En naturgenopretning i en ådal vil normalt forudsætte, at alle lavbundsarealer i et område inddrages, idet en øget vandstand på arealerne ikke følger ejendomsgrænser, men højdekurver."
 
En integreret indsats i ådalene vil medvirke til at reducere kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet og samtidig  forbedre de fysiske forhold i vandløbene. En indsats her vil derfor forbedre miljø- og naturtilstanden i både vandløb, søer og de marine områder. Endvidere bemærkes, at hensyn til afledning af vand og hensynet til de miljømæssige forhold i vandløbene er sidestillet ved administration af vandløbsloven., jf. lovens formålsbestemmelse .
 
For at få  målsætningerne opfyldt vil det kræve, at de fysiske forhold i højere grad kommer til at ligne de naturgivne forhold med varierende bundforhold og mere alsidig vegetation, hvilket som udgangspunk forudsætter mindre vedligeholdelse. Derved er der en risiko for at vandafledningen nedsættes, så tilstødende marker periodisk kan blive mere vandlidende. 
 
Det er amter og kommuner, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af vandløbene, og det vil derfor være i dette regi, der vil blive frigjort midler i tilfælde af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Der er i dag ikke krav om, at disse frigjorte midler skal fastholdes til miljøformål.
 
Det fremgår af regeringens udspil til VMP III, at mulighederne for at genoprette vådområder videreføres som en støtteordning til miljøvenlig landbrugsdrift i forbindelse med den danske implementering af EU's landdistriktsprogram. Det forventes derfor, at det vil blive muligt at indgå vådområde-MVJ-ordninger for de arealer, der bliver vandlidende som følge af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Det er regeringens hensigt at brede kriterierne for udlægning af vådområder ud, således at de arealer, der skal prioriteres højst, skal bidrage både til kvælstof- og fosfortilbageholdelse.
 
Regeringen har ligeledes i sit VMP III udspil foreslået en markant omlægning af de nuværende brakarealer, således at disse fremover placeres langs vandløb og søer. Gennem kombinationer af genetablering af vådområder, indgåelse af aftaler om udtagning og græsning under mvj-ordningerne samt miljø- og naturmæssig optimal placering af de braklagte arealer kan der skabes en udvikling, som sikrer de miljø- og naturkvaliteter, som er forbundet med ådale.