Download forhandlingsudspillet i PDF-format

28. januar 2004

Regeringens forhandlingsudspil vedrørende Vandmiljøplan III


Baggrunden for regeringens udspil
 
VMP I og II målsætningen om halvering af kvælstofudvaskningen er opfyldt. Nitratdirektivets mål overholdes ved den danske regulering af landbrugets nitratudledning.
 
VMP I har desuden medført en reduktion i udledningen af fosfor fra renseanlæg og industri på mere end 90 pct. Vandmiljøets tilstand er derfor forbedret betydeligt de senere år. Derimod er der ikke sket nogen reduktion af udvaskningen af fosfor fra landbrugsjorden.
 
Regeringen ønsker at forbedre vandmiljøet i Danmark af hensyn til både nuværende og kommende generationer. De gode resultater fra Vandmiljøplan I & II skal fastholdes og udbygges, så også fremtidens vandmiljø sikres gennem en forebyggende indsats. Højeste prioritet i en sådan forebyggende indsats skal rettes mod søer og lukkede fjorde, hvor vandmiljøets tilstand ikke er tilfredsstillende, især på grund af udledning af fosfor.
 
Regeringens udspil til en VMP III fokuserer på fire hovedindsatsområder:

  • Fosforoverskuddet.
  • Fosforudledningen.
  • Lugtgener
  • Forenkling og effektivisering af kvælstofreguleringen.

Disse elementer understøttes af en målrettet forskningsindsats.
 
EU´s miljø- og naturdirektiver lægger rammer for den danske miljøbeskyttelse. Opfyldelsen af de første to vandmiljøplaner var forudsætningen for, at EU-Kommissionen godkendte den danske implementering af Nitratdirektivet. EU's Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv fastlægger en række krav til den danske beskyttelse af vandmiljø og natur. Kravene og den påkrævede indsats kendes ikke fuldt ud før i 2009, men regeringens udspil til Vandmiljøplan III vil bidrage med en positiv indsats i forhold til direktivernes overordnede mål.
 
Vandmiljøplan III foreslås at løbe i perioden 2005-2009. Regeringen afgiver en midtvejsredegørelse for planens resultater i 2007.
 
Regeringens udspil
Der ligger et stort udredningsarbejde til grund for regeringens udspil til VMP III. Der er tale om et  bedre beslutningsgrundlag end det, vi havde for de to foregående vandmiljøplaner. 

 
Forskningsprogram
Vi ved imidlertid ikke nok. Det gælder ikke mindst på fosforområdet, og vi skal derfor fortsat udbygge vor viden. Regeringen foreslår derfor en markant forstærket forskningsindsats i fodring og i håndtering af gylle og anden husdyrgødning med et budget i størrelsesordenen 100 mio. kr. over 4 år. Dette vil i kombination med godt landmandsskab være forudsætningen for, at man kan realisere flere og flere potentielle miljøforbedringer uden væsentlige meromkostninger.
 
 
Fosfor - reduktion af overskud 
Det årlige fosforoverskud er siden midten af 80'erne halveret fra ca. 60.000 tons årligt til ca. 30.000 tons pr. år. i 2001/02. Fosforoverskuddet skal reduceres, således at der i højere grad skabes balance mellem tilførsel og fraførsel af fosfor.
 
Derfor foreslår regeringen, at indsatsen i de kommende 5 år hviler på tre hovedelementer:

  • Reduktion af landbrugets fosforoverskud
  • Forskning - øget foderudnyttelse og ny teknologi
  • Mere effektiv formidling af nuværende og ny viden.

Fosforoverskuddet kan reguleres enten via administrativ regulering eller via afgifter. I udredningsarbejdet i VMP III arbejdsgrupperne og de mange undergrupper er fordele og ulemper ved administrativ regulering og afgifter blevet analyseret. Valg af virkemidler vil afhænge af de kommende forhandlinger om VMP III.
 
Det vurderes endvidere, at der kan opnås en reduktion  af fosforoverskuddet via en styrket forskning i husdyrenes fosforernæring.
 
 
Fosfor - begrænsning af udledning 
Udledning af fosfor fra landbrugsjorden udgør aktuelt cirka halvdelen af den samlede årlige tilledning af fosfor til de ferske vande, svarende til ca. 1.000 tons årligt. Udledningen forventes at stige i fremtiden, hvis der ikke sættes ind.
 
Udledningen af fosfor til vandmiljøet skal begrænses. Der foreslås iværksat en indsats på arealer med særlig risiko for tab af fosfor. Risikoarealer er blandt andet arealer langs med vandløb og søer.
 
Regeringens indsats vil derfor bygge på tre hovedelementer:

  • Indsats i randzoner
  •  Forskning
  • Kortlægning af arealer med forhøjet risiko for tab af fosfor

Regeringen vil arbejde for, at udlægning af randzoner, som lægger vægt på fosfortilbageholdelse, kan ske dels gennem udbud af støtteordninger under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), dels ved at landbruget placerer arealer, der braklægges under EU's arealstøtteordning, langs vandløb og søer. Der afsættes i størrelsesordenen 300 mio. kr. over 5 år finansieret via nationale og EU-midler.
 
Ferskvandsdambrug er en væsentlig kilde til fosforudledning i de ferske vande. Derfor vil regeringen i forbindelse med den i igangværende opfølgning på Dambrugsudvalgets rapport overveje behovet for at indføre en fosforafgift for ferskvandsdambrug. Ligeledes vil regeringen overveje at hæve afgiften for de industrielle egenudledere, der i øjeblikket betaler en nedsat afgift, eller som slet ikke betaler afgift, hvis disse belaster søer og lukkede fjorde med deres udledning af fosfor.
 
 
Lugt – reduktion af nabogener
Nabogenerne forbundet med husdyrproduktion kan reduceres gennem krav om større afstand mellem fremtidige driftsbygninger og naboer, gennem udvikling af bedre teknologi samt information til husdyrproducenterne om, hvad de kan gøre for at styrke deres indsats for at begrænse nabogener.
 
Med henblik på at mindske lugtgener fra gylle- og husdyrproduktion vil regeringen udarbejde en Gyllehandlingsplan, der blandt andet vil indebære forslag om skærpelse af de gældende regler for afstand mellem enkeltliggende nabobeboelse og landbrugets driftsbygninger. Med forslaget vil afstandsreglerne bestå af:

  • En forbudszone på 50 meter til enkeltnaboer for alle  husdyrbrug. Det indebærer et egentligt forbud mod at etablere eller udvide husdyrproduktioner. Det er en skærpelse i forhold til nuværende regler.
  • Et afstandskrav fra 50 meter og ud til 100 meter til enkeltnaboer for landbrug med mere end 100 dyreenheder for udvidelse eller nyetablering af driftsbygninger, hvor kommunalbestyrelsen kan tillade lokalisering. Som hovedregel vil der ikke kunne ske udvidelser eller nyetableringer, men i tilfælde af, at kommunen vil dispensere, skal dens lokaliseringsgodkendelse fastsætte vilkår, så risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Det er en skærpelse i forhold til de nuværende regler, hvor der ikke findes et sådant krav.
  • Et afstandskrav fra 50 meter og ud til 300 meter til samlet bebyggelse, byzone o. lign. for alle landbrug for udvidelse eller nyetablering af driftsbygninger, hvor kommunalbestyrelsen kan tillade lokalisering. Det er som i dag bortset fra, at den nye forbudszone på 50 meter ændrer reglen fra 0-300 meter til 50-300 meter.

Gyllehandlingsplanen bygger blandt andet på anbefalinger i Nabogeneudvalgets redegørelse, der offentliggøres den 29. januar 2004.
 
 
Kvælstof 
Den opnåede reduktion i udledningen af kvælstof skal konsolideres. Den forventede generelle strukturudvikling i landbruget skønnes i sig selv at ville medføre en yderligere reduktion i kvælstofudvaskningen.
 
Kvælstofoverskuddet fra den primære produktion skønnes med den forudsete strukturudvikling i landbruget at falde med yderligere 3-4 pct. frem mod 2010. Desuden skønnes implementeringen af den nye fælles landbrugspolitik at kunne bidrage med en yderligere reduktion af kvælstofudvaskningen på 1-3 pct. Regeringen har afsat i størrelsesordenen 140 mio. kr. til reetableringen af yderligere små 4.000 hektar vådområder i 2004 og 2005. Det vil også bidrage til en reduktion af kvælstofudvaskningen.
 
Den hidtidige regulering af landbrugets kvælstofudledning har været særdeles detaljeret. Med henblik på at påbegynde en forenkling vil regeringen foreslå,

  • at kravet om 65 pct. grønne marker ophæves
  • at kravet om 6 pct. efterafgrøder justeres og rettes mod husdyrbrug, hvor effekten er større
  • at udnyttelsesprocenten for gylle fra minkfarme bringes på samme niveau som for andre typer af husdyrproducenter
  • at afskaffe muligheden for at forhøje kvælstofkvoterne gennem konsulenterklæringer

Disse ændringer vil forenkle den administrative regulering og reducere kvælstofudvaskningen.
 
Forskningsprogrammet under VMP III fokuserer på fosfor og lugt. Der er dog for kvælstof, som for fosfor, også et fortsat potentiale for at effektivisere fodringen, således at der uden dyrevelfærdsmæssige problemer udskilles mindre kvælstof i gødning. Det vurderes, at forskning i husdyrenes ernæring vil bidrage til reduceret udskillelse af både kvælstof og fosfor. Dertil kommer en forskningsindsats indenfor teknologi og viden om, hvordan man bedre kan fordele husdyrgødningen. Forskningsindsatsen i lugt er tæt knyttet til udvikling af teknologier og viden om reduktion af ammoniakfordampningen. Begrænsning af ammoniakfordampning, eksempelvis potentialet for tilsætning af syre til gylle, anbefales også at indgå i gylleforskningsprogrammet.
 
Pilotprojekt med næringsstofbalance
Regeringen vil iværksætte pilotforsøg, der skal videreudvikle mulighederne for, at en balancemodel kan indgå i reguleringen af landbrugets overskud af fosfor og kvælstof. Ved en balancemodel opgøres bedriftens samlede input og output af næringsstoffer, og modellen indeholder et incitament til landmanden om at begrænse sit tab. Mulighederne for EU-medfinansiering vil blive undersøgt.