Regeringen igangsatte i efteråret 2002 et forberedende VMPIII-arbejde med henblik på at sikre et fagligt grundlag for de drøftelser og forhandlinger om en Vandmiljøplan III, som regeringen havde til hensigt at indbyde Folketingets partier til forhandling om. VMPII udløb med udgangen af 2003.

 

For at tilvejebringe et grundlag for forhandlinger om Vandmiljøplan IIIblev der efter forhanfling med forligspartierne bag VMPII nedsat 3 arbejdsgrupper. Én arbejdsgruppe fik til opgave at beskrive virkemidler, der fokuserer på regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor. En anden arbejdsgruppe skulle arbejde med generelle virkemidler. Og en tredje arbejdsgruppe fik til opgave at udarbejde en strategi for nedbringelse af landbrugets belastning af vandmiljøet med fosfor.