Kommissorium for arbejdsgruppe om generelle (landsdækkende) virkemidler til regulering af kvælstof- og fosforbelastningen
- som led i forberedelsen af Vandmiljøplan III

 

Baggrund

Regeringen ønsker at føre en aktiv miljøpolitik, som sikrer, at fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. Regeringens målsætning er at placere Danmark blandt de bedste til at nedbringe forurening og nå de fastsatte miljømål på den økonomisk mest effektive måde. Endvidere er det et erklæret mål, at den offentlige sektor skal gøres enklere, mere åben og mere lydhør overfor borgere og virksomheder, ligesom reguleringen af den private sektor skal forenkles og administrative byrder lettes.

Gennemførelsen af de miljøpolitiske målsætninger i Vandmiljøplan I og II har været ledsaget af en stadig mere kompliceret og detaljeret regulering af landbrugets produktionsforhold. Miljøreguleringen af landbrugserhvervet er i dag kompleks og ofte svært forståelig for den enkelte. Reglerne er imidlertid også udformet således, at de i mindste detalje sikrer, at der tages hensyn til særlige forhold på den enkelte bedrift.

Vandmiljøplan III skal udstikke rammerne for en landbrugsproduktion i balance med natur og miljø. Den tredje vandmiljøplan skal indeholde en samlet tilgang til reduktion af landbrugets tab af fosfor og kvælstof og hermed inddrage både udvaskningen af nitrat og fordampningen af ammoniak. Samtidig skal vandmiljøplan III forenkle og effektivisere reguleringen af jordbrugets påvirkning af miljøet.

Målet er at give en mindre detailorienteret regulering, som i højere grad giver landmanden frihed under ansvar til at gøre en aktiv miljøindsats og tænke miljøet ind i alle led på sin bedrift. Reguleringen bør via markedsmekanismer virke på den enkelte landmands adfærd. En sådan regulering vil imidlertid ikke kunne tage samme detaljerede hensyn til de særlige forhold på den enkelte bedrift.

Der nedsættes til brug herfor en arbejdsgruppe for virkemidler, der skal afdække, beskrive og analysere egnede modeller og instrumenter for regulering af den samlede miljøpåvirkning med næringsstoffer fra landbruget, herunder balanceopgørelser.

Mulighederne for en fremtidig bedriftsorienteret indsats skal undersøges. Indsatsen kunne f.eks. være bygget op omkring en opgørelse af den enkelte bedrifts næringsstofhusholdning. Det vil sige en opgørelse af næringsstofbalancen, hvor der holdes styr på tilførsels- og fraførselsposter ligesom det kendes fra et grønt regnskab.

For at tilvejebringe et bredt grundlag for forhandlinger om Vandmiljøplan III nedsættes yderligere 2 arbejdsgrupper. En arbejdsgruppe skal udarbejde en strategi for regulering af landbrugets fosforforbrug, mens en anden arbejdsgruppe skal beskrive virkemidler, der fokuserer på regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor.

 

Formål

Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i gennemsigtighed, selvforvaltning og hensynet til en bæredygtig landbrugsproduktion udarbejde et beslutningsgrundlag for den fremtidige regulering af landbrugets generelle påvirkning af vandmiljøet. Udgangspunktet er, at udledningen af fosfor og kvælstof fortsat skal nedbringes.

De miljøpolitiske målsætninger skal gennemføres på en måde, som sikrer mest miljø for pengene. Det bør tilstræbes, at den enkelte landmand gennem incitamenter og handlefrihed får en styrket rolle som aktiv miljøforvalter.

Formålet med arbejdsgruppen er at opstille modeller for en effektiv regulering af jordbrugets miljøpåvirkning, som sigter mod forenkling af regelgrundlaget og lettelse af administrationen for såvel landmænd som myndigheder. Mulighederne for at tage andre virkemidler i brug, end dem man kender i dag, skal vurderes. Målsætningen er et enklere system.

 

Opgaver

Arbejdsgruppen skal kortlægge, beskrive og analysere eksisterende generelle (landsdækkende) reguleringsmodeller for jordbrugets næringsstofbelastning. Derudover skal arbejdsgruppen fremkomme med forslag til nye generelle modeller, herunder økonomiske virkemidler, for en mere enkel og effektiv regulering af erhvervets samlede udledning af næringsstoffer.

Modellerne skal fokusere på tabet af næringsstoffer og tilskynde landmanden til en sikre en effektiv forvaltning af bedriftens samlede påvirkning af miljøet. Arbejdsgruppen bør i den forbindelse overveje fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, herunder anvendelse af økonomiske incitamenter.

Modellerne bør tilstræbe, at landmanden får:

  • incitamenter til at minimere tabet af næringsstoffer fra bedriften,
  • instrumenter til overvågning og styring af bedriftens samlede tab af næringsstoffer,
  • handlefrihed til at tilrettelægge driften på en miljømæssig forsvarlig måde.

Modellerne skal vurderes for deres:

  • Miljømæssige konsekvenser, herunder eventuelle uønskede sideeffekter
  • Forenklingspotentiale samt lettelse af administrative byrder, herunder hvorvidt eksisterende reguleringer kan afvikles
  • Samfundsøkonomiske konsekvenser
  • Statsfinansielle konsekvenser
  • Erhvervsøkonomiske konsekvenser
  • Lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder forholdet til EU-retten (herunder forholdet til nitratdirektivet)
  • Administrative konsekvenser
  • Regionaløkonomiske konsekvenser

Arbejdsgruppen skal i relation til kvælstoftab inddrage såvel udvaskning som ammoniakfordampning herunder i relation til generelle virkemidler bl.a.:

  • udforme et oplæg til en strategi for en bedriftsorienteret indsats over for landbrugets kvælstoftab
  • udforme retningslinier for fastlæggelse af bedste landbrugspraksis for forskellige bedriftstyper,
  • belyse konsekvenserne ved at hæve udnyttelsesprocenterne for kvælstof i husdyrgødning til bedste praksis for det pågældende staldsystem,
  • belyse mulighederne for at udvikle staldsystemer og metoder til gødningshåndtering, der både kan sikre en høj husdyrvelfærd og en høj udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen,
  • belyse virkemidler til nedsættelse af kvælstoftabet fra kvægbrug.

Spørgsmålet om beskyttelsen af de kvælstoffølsomme naturområder er omdrejningspunktet i det naturpolitiske oplæg som regeringen fremlagde i august måned. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for biologisk mangfoldighed, som bliver den overordnede ramme for den fremtidige indsats for naturbeskyttelsen. Regeringen vil i sammenhæng hermed se nærmere på de problemer, der knytter sig til beskyttelse af særligt sårbare naturområder mod forurening med bl.a. ammoniak fra landbrugsproduktionen.

I forhold til de reguleringsmæssige aspekter vil det f.eks. også være relevant at inddrage resultatet af regeringens arbejde med rapporten om grøn markedsøkonomi.

Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse

Der nedsættes en interministeriel arbejdgruppe med repræsentanter fra:

  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Miljøministeriet
  • Finansministeriet
  • Skatteministeriet
  • Amtsrådsforeningen
  • Kommunernes Landsforening
  • Op til tre repræsentanter fra de grønne organisationer
  • Op til tre repræsentanter fra erhvervets organisationer

Fødevareministeriet varetager formandsskabet i arbejdsgrupppen.

Arbejdsgruppen kan nedsætte diverse tekniske undergrupper efter behov. Her vil Plantedirektoratet, Danmarks JordbrugsForskning, Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser være centrale deltagere i arbejdet. Deres opgaver vil bl.a omfatte udrednings- og analyseopgaver i forbindelse med afdækning af virkemidler, miljøkonsekvensvurderinger, økonomiske konsekvensanalyser for erhverv og samfund samt følsomheds- og adfærdsanalyser.

Arbejdet igangsættes september 2002 og afrapportering vil senest ske den 1. oktober 2003.

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Departementet
J.nr.: 2001-1125-0016
Den 11. oktober 2002
AKP/KHR/PAI

Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
J.nr.: SN 2001-0129-0022
SSK/MLP